Søndag d. 14. juni 2009

42km, 1 vabel og en del erfaringer rigere :-)

Hooah! Det var sgu det! 42,195km i den vestsjællandske natur - landeveje, biveje, strande, skovstier og bakker! Sol, mod- og medvind og lidt regn (lidt).

Konklusion - jeg er for sej ! :-) Lige nu er jeg træt, øm, tilfred og selvtilfreds. Tak til Gitte og ungerne for at bakke mig 110% op, såvel under træning, som under løbet! Man kan da kun få ekstra energi, når man hver 5-10km bliver mødt af konen og de to lækre unger med flag og hurrarråb! TAK FOR DET!

Det var en forrygende tur! De første 10km gennemført med ondt i maven. Ved dælme ikke hvad det kunne komme af? For meget vand, måske? Jeg har ellers forsøgt at spise og drikke efter alle kunstens regler i ugen/dagene/timerne op til. Ville være noget bedre tanket op end sidst jeg løb langt.
Men de første 21km gik efter alle kunstens regler. Kom en smule foran min planlagte tid, ca. 3-4minutter, ikke noget. Stranden ved Knivkær var selt ikke så slem som jeg havde frygtet. Vandet var trukket godt tilbage, og der var gode steder med fast vådt sand. Så no problemo :-) Næsten...
21-26km var gennem Korsør - det er jo altid dejligt at se lidt huse på vejen :-) Stadig ingen problemer. Efter Ceres-standen havde jeg den mest stabile km-tid jeg nogen sinde har løbet med... Over 1-1½km løb jeg helt uden afvigelse! Indtil jeg fandt ud af, at jeg havde fået stoppet uret! :-( ØV! Men hva, det går jo nok. Jeg har jo folk til at holde styr på km'erne.
Så gik det bare stille og roligt over de næste km 30km passeres uden de store sværdslag - lyder sgu meget overskudsagtigt; men det føltes sådan! :-) Fra de 32 frem mod Kobæk og de 37km gik det også godt. Her begyndte jeg at overhale løberne på halvmarathon :-) Vildt! Det havde jeg ikke regnet med. Stykket langs stranden før Kobæk trak lidt tænder ud; men jeg holdt mig på måltiden (og kom på TV :-) ). Men underlaget begyndte at genere mine fødder - det føltes som om strømpen lå foldet på langs under mine fødder... Temmelig generende. Efter de 35km drog jeg ud på ukendt territorium. Har aldrig løbet så langt før! MEN jeg var i NOGET bedre tilstand end på min træningstur. Ingen "mur" endnu ;-) 
Stykket efter Kobæk var en lise - jævnt fast underlag - 500m :-( Så gik det ind af småstier og gennem krat :-( Det var deromkring der det begyndte at knibe "lidt" med kræfterne. Smalle stier og let op ad bakke- det var der ikke sååå meget energi til. .Ved de 39km var der ikke meget tilbage. Måtte desværre gå op ad bakken ved plantagen - sjældent har et vædskedepot været så velkomment.
MEEEEN nu var der såmænd kun 2km igen! Hooah - afsted det gik - på et godt og jævnt fortov - ingen knolde, ingen sten, intet løst sand. Op med farten igen. Men desværre kunne jeg ikke indhente de tabte meter, og på trods af "århundrets" spurt i opløbet, måtte jeg ende 3min og 9sek efter beregnet på 4.33.09 - Lidt øv er det nu - 500m for sent - tabt på de sidste 3km...

Well, summa summarum. Det var fedt! Jeg løb (næsten) hele vejen. Jeg havde ikke nogen "major" kriser. Jeg mødte ikke nogen "mur". Så alt i alt var det SUPER! Og jeg er 100% klar til at gøre det igen... HCA til september? Jeg SKAL finde en FLAD rute!!!

Nu glæder jeg mig til det glas rødvin, der venter foran mig. Jeg glæder mig til at få rugbrød med i madpakken - og ikke pasta :-)

Så tak for denne gang! Vi ses til HCA :-) 

Kommentar

1. Dipy kommenterede...

Hej
Stort tillykke med det flotte løb i dag. Jeg kunne let følge med i din rutebeskrivelse, for jeg løb selv halv i dag - og hold da op hvor er det en skøn rute.
Flot at du løber din første marathon på sådan en rute og endda uden nævneværdige kriser undervejs.
Mange hilsner Gitte

2. whatwhatwhat kommenterede...

Stort tillykke med dit første marathon! Det er en skøn, skøn oplevelse at gennemføre. Det lyder til, at du har haft en god oplevelse, og det er det absolut vigtigste.
Hæng dig ikke for meget i tiden - ruten var forholdsvis hård. I forhold til en flad rute med fast underlag skal du nok trække i hvert fald 5 minutter fra din tid og måske mere.
Jeg kan godt anbefale HCA, men ruten er ikke helt flad - dog væsentlig fladere end Storebælt.

Tillyke og held og lykke med dit næste løb.

3. frostrup kommenterede...

Kan kun tage hatten af og sige godt løbet ;)

4. Kaare Pedersen kommenterede...

Hej Anders
God beskrivelse. Den krise du har været i er ingenting - mao: Du har forberedt dig virkelig godt. Til lykke med det.
Det er en relativ hård rute, men selvfølgelig ikke i nærheden af de ruter der konkurrerer om at være barske. Jeg tror det er mere end 5 min, snarere 10 min. du sparer på en flad, men tilgengæld vil den være meget kedeligere;-)
mvh

Kaare

5. Majumi kommenterede...

Tillykke!
Hvor er det flot klaret - jeg glæder mig til jeg kan komme op på de længder :)

6. spyf kommenterede...

Du er for sej! Tillykke

7. aeg kommenterede...

Det lyder til at du har masser af overskud nu. det er rigtig fedt stort tillykke med dit flotte løb.
Skal vi ses i Hamborg til foråret?

8. Kewil06 kommenterede...

Hi
Også stort tillykke her fra det fynske, flot at gennemføre og så i fin stil!
Det var et lidt hårdt løb som jeg også skrev, du kan se frem til at besøge os her i Odense, det er en relativt lettere rute, men ikke i nærheden i forhold til service og naturoplevelser, men her kommer jo til gengæld lidt flere og det er meget godt at prøve forskellen på de små og lidt større løb, især effekten af at blive suget ind i løbet.
Men glæd dig det bliver super.
VH Kevin

9. JanS kommenterede...

super flot.... godt gået hvilsom

Navn
Hjemmeside
E-mail
E-mail adressen bliver ikke vist for andre
Husk mig
Kommentar

CAPTCHA Indlæs igen
Skriv tegnene, der vises i billedet ovenfor