Linesc's Profil


 
Navn: Linesc
Index: 253
Alder: 32
Køn: Kvinde
 
Profil:  

Min første bekendelse som løber er, at jeg ikke er løber. Ikke endnu i hvert fald. Men det kommer.

Jeg vil bruge bloggen til at skrive om mine fremskridt og tilbagegang, såvel som løsrevne tanker i alle retninger udenfor løb.

Min situation er lidt speciel, idet jeg gennem kommunen deltager i et projekt, der kan sammenlignes med "motion på recept". Derfor skal jeg aldrig ligge på sofaen og kæmpe med mig selv om jeg orker træning eller ej. Jeg har intet valg

Oprindeligt, før kommunen,trænede jeg tre gange ugentligt i et fitnesscenter, hvilket jeg var glad for. Her fik jeg trænet mine knæ og muskler op til at kunne holde til en del belastning.

Men så blev centeret opkøbt af en anden kæde, og alting blev lavet om. SÅ begyndte jeg at løbetræne og blev ret glad for det. Desværre var jeg gået i stå igen pga en travl periode, da jeg så fik tilbuddet gennem kommunen.

Her skabte jeg mig forlæns og baglæns, til min "kontaktfysioterapeut" gav efter. Jeg møder ind tre gange om ugen i fitnesscentret, sætter en streg på en fremmødeliste, går ud og tænder mit løbemusikprogram og løber rundt og rundt på en rute, der er præcis 1 km lang, til jeg er færdig. Så går jeg tilbage til fitnesscenteret, sætter endnu en streg, så der er et kryds - og skriver lige hvor mange omgange jeg er nået.

Det er selvfølgelig dødkedeligt at løbe i cirkler, men det er uendeligt meget bedre end at være lukket inde med en masse maskiner i det "falske" motionscenter. Og jeg skal jo nok komme til at løbe andre og mere spændende ruter, når jeg kan løbe længere

Oprindeligt fulgte jeg Iforms 0-5 km løbeprogram, men har fået et nyt og langt mere ambitiøst program af fysioterapeuten.
Min startvægt er, sad to say, 100 kg. Så jeg er rigtig glad for kommunens "indblanding" (jeg selv har bedt om).

Så hep på mig, vægten skal nedad, formen skal opad, energien skal maxes ud, ambitionerne opfyldes og glæden sejre

 

Hjemmeside: