Tirsdag d. 26. januar 2010

Gode nyheder fra Ortopædkirurgisk afdeling

Tiden er gået, og det er jeg også - for løbe har jeg jo ikke kunnet.

Endelig har jeg fået svar på mine røntgenbilleder og scanning af det dumme knæ.

Der er begyndende degenerativ sclerose og tilspidsning af en eller anden knogle, det er hvad jeg mener lægen sagde, det er altsammen latin for mig . Men brusken har det fint nok, og det bliver ikke nødvendigt med en operation, JUHUUUU 

Desværre kommer jeg ikke ud at løbe lige med det samme. Jeg skal først have trænet knæet op igen (jeg har ikke rigtig kunnet tage mig sammen til at lave mine knæøvelser, før jeg vidste om de gjorde mere skade end gavn, så det er en OMMER..)

Derudover skal der lige 20-30 kg af vægten  Det bliver den store hurdle.
Det er jo ikke fordi jeg bare har været ligeglad indtil nu. Jeg har flere gange gjort en efter min mening stor indsats for at opnå et vægttab.
Bare fordi at løbe er endnu en gulerod, ligesom at kunne passe det tøj jeg gerne vil gå i, at kunne være i vores bittelille brusekabine uden at føle mig som en elefant, og mange mange andre ting, får jeg det ikke nemmere.

Hvis I vidste hvor mange gange jeg har taget beslutningen om at lægge min livsstil om og blive sund og mindre rund. Hvor mange gange jeg har kastet mig over opgaven og tabt 2-8 kg, før vinden i sejlene tog af.
Jeg har nogle personlige "issues" der gør at jeg har lidt sværere ved at holde vægten/koncentrere mig om kost og motion end de fleste. Det skal ikke være nogen undskyldning - men det bliver det alligevel.

Nu står jeg så her, og ønsker brændende at gøre noget godt for mig selv, passe på mig selv, give mig selv noget at glæde mig over.
På den anden side frygter jeg nederlaget, endnu et "bevis" på at jeg aldrig vil opnå min drøm at blive normalvægtig.

For første gang i mit liv tager jeg nogle gange mig selv i at overveje en operation (gastric bypass). Jeg kender en, der har fået den foretaget, så jeg ved godt at det ikke på nogen måde er en let løsning, og der kan være mange bivirkninger. Så det bliver ved overvejelserne.
Og så vil jeg (prøve) at give det endnu en skalle at klare det selv.
Jeg vil (prøve) at klare det selv.
Jeg vil klare det selv.
Jeg VIL klare det selv.
JEG VIL SELV!!!

Wish me luck, tror det er sidste chance. Psyker lige mig selv lidt mere:

Jeg KAN leve sundt
Jeg VIL lave mine styrkeøvelser 3 gange om ugen
Jeg VIL se min yoga-dvd (og udføre øvelserne) 3 gange om ugen (også selvom jeg får hovedpine de første ti gange)
Jeg VIL veje mig hver dag og gå på lange stroppeture, hvis vægten ikke vil som jeg.

Fortsættelse følger, hvis jeg kommer tættere på at løbe igen.