Endnu en uge... længere, hurtigere, højere :-) Uge 13
Uge 13 gået :-) Hermed er det slut med distancetræningen. Den sidste laaange tur er løbet før "dagen". Meget rart, og lidt skræmmende.
Well, kort om ugen.
Tirsdag - 6km restitutionsløb - noget spændt efter søndagens meget lange tur. Men det gik faktisk rigtigt godt, og det var helt rart at få løsnet lidt op i læggene. Højre skinneben gav et par hilsner; men ikke noget at gøre væsen af. Sådan 6km er jo en lise efter en lang tur på 28 :-)
Torsdag - 10km m. 6km tempo (+2½km hjemtur) - tur i sommerhus - med løbesko. Altid rart at se andet landskab; men jeg ender altid med ikke at kunne finde hjem! Og ja, det skete igen - så blev turen lige forlænget med 2½km :-) Det går jo nok. Men ellers godt tempo - ingen problemer med at holde tempo'et.
Søndag !!! 35km ! Hooha! Laaaang tur - ud og bryde nye grænser. Igen.
Forrygende morgen - god morgenmad og god stemning. Vejret var perfekt. Ingen vind (sjældent der hvor jeg bor), ingen sol. Så afsted kl. 09.00 - ud ad de små veje på vej sydpå. God start.
De første 5-10km gik bare som smurt - lidt pussig fornemmelse, at det bare var starten på turen - nærmest en forsvindende lille del. Det hjælper mig altid at se den tilbagelagte distance i % af hele turen. Men når man ikke engang har løbet 30% :-) Men det v ar en god morgen.
De næste 10km gik også roligt og fint - en lille smule foran "pace"'en; men der var også en del ned ad bakke. Hi, vupti har man løbet en halv marathon, bare som træningstur - surealistisk ;-) Men ingen problemer. Gode strømper - de sorte NB - ikke noget med stødzoner og komfortzoner - bare sok!
20-25km stadig god form! 28km - grænsen bliver flyttet igen! Mon det er morgenmaden der gør godt? Ingen tvivl om, at de 3 stykker toastbrød i sidste uge, var ikke "28km-morgenmad" :-) Eller var det prøveløbet der spøgte i sidste uge? Sikkert er det, at de 28km var "komfortable".
Omkring de 30km løb jeg forkert og måtte vende om! Det knækkede kurven. Blev ramt af svær selvmedlidenhed. Fødderne begyndte at gøre ondt. Knæene knagede og læggene pev. Det er også forbandet med de stier, der bliver væk! Ca. 3km løbet "forgæves" - aka. frem og tilbage.
Fra 32 til 33km bølgede det frem og tilbage - og jeg overvejede at droppe det. Niks - det er for hårdt, det er åndsvagt - nej. SLUT! Alt gjorde ondt, jeg tørstede (og havde ikke mere at drikke).
Den 34'e km gik lidt bedre. Der blev jeg kun enig med mig selv om, at jeg løber denne ene marathon og så aldrig mere! Var stadig ved at droppe det...
Den sidste km gik. Løb den ét skridt ad gangen. 900m 800m 700m 650m ... 10m - biip biip - GPS'en meddelte at nu var det slut! 35km løbet i tiden 3t 49m 2s - pace 9:33 tavshed...
Nu var det slut for den tur! Humpede et par hundrede meter og tænkte alverdens ting. Primært ville jeg bare gerne hjem og ligge på gulvet og slappe af; men der var stadig 10km hjem! Hurrar for mobiltelefoner og 100% opbakning fra min søde kone!
Nu er al bekymringen dampet af, og jeg er klar igen! Jeg kan vel nå en marathon mere i løbet af året :-) HCA? Rolig lille ven... Tag nu bare denne første først. Skal nok gå - det er jo kun 7km mere :-) Lidt publikum og løbsstemning - så er den hjemme.
Men jeg har opdaget hvad der sker når man bliver træt. Ikke bare søvnig, ikke bare øm; men træt. Havde den samme følelse efter Seachallenge - fedt :-D
Nu står det på 5-10-15km ture den sidste tid og så pasta, og mental træning :-)
Rettet pr. 27/5-09 - Fandt lige et billede taget efter de 35km :-) Ser da frisk nok ud :-) Det kryds kommer jeg til at gense 14. juni ;-)


Det er bare ikke OK - under 300km i skoene og de er slidt igennem!


