Tracktime BLOG for Linesc

Jeg savner noget mere aktivitet - synes ikke der er ret mange der skriver nye indlæg for tiden.

Når mit navn sådan bliver ved med at stå under "nye blogindlæg" føler jeg mig som en eller anden opmærksomhedssøgende højtråbende aktivist.

Egentlig skriver jeg, fordi jeg også gerne vil have andre skriver, så jeg kan læse om dem.
Jeg vil gerne motiveres af andres gode oplevelser, når jeg har svært ved at komme afsted.
Lære af andres erfaringer, når jeg kommer i tvivl.
Grine og græde med andre, der er i samme løbesko.

Lige nu trænger jeg til at læse om andre, der holder fanen højt mere end nogensinde.

Mit højre lorteknæ har nemlig midltertidigt opgivet ævred, og jeg må vente på en tid hos lægen og måske en scanning.

Det gør ikke specielt ondt at løbe, det er bare ekstra ømt bagefter. Svømme gør endnu mere ondt og jeg HADER efterhånden at gå både op og ned ad trapper.
Tidligere har jeg fået at vide, at knæet er "løst", dvs jeg skal optræne ledbånd, sener og muskler til at holde bedre sammen på det.
Men da jeg startede med at løbe havde jeg trænet begge knæ rigtig godt op, og der er ingen problemer med det venstre knæ.
Til gengæld siger begge mine knæ sjove lyde, og har gjort det i mange år. Det er bare lidt værre i det højre knæ.
Det værste jeg kan gøre er at sidde ned, og strække benet ud. De sidste 5-10cm før benet er strakt siger "knak knak knas knus grus" og så kommer den der trælse ømme smerte øverst i knæet.
Og ligesom når man har knækket en tand, og tungen hele tiden glider hen for at mærke, kan jeg næsten ikke lade være med at lave den bevægelse når jeg kommer ned og sidde.

I sidste uge blev det kun til løb mandag, et forsøg på svømning onsdag og total opgivelse fredag.

Idag brugte jeg motionscenteret, og knækkede løs på cross trainer og cyklede derudaf.
SELVFØLGELIG kunne jeg ikke holde mig fra løbebåndet, og da jeg gik hjem havde jeg pisse ondt igen igen.
Kan jeg så lære det? Sikkert ikke. Det er bare sjovest at løbe.

Det er sjovest at løbe og jeg skal tilbage på banen ASAP så KOM NU!
Giv mig noget at leve af så jeg kan rejse mig en

I dag har været en stor dag. Jeg har kigget på programmet for i dag de sidste to uger med skepsis. Ville jeg rent faktisk kunne gennemføre 3-4-4 løb?

I onsdags gennemførte jeg 3-3-3 med ondt i halsen og en smule feber. For første gang oplevede jeg, at mine muskler blev trætte og ømme, før jeg fik åndenød.

I dag havde jeg hverken problemer med åndedrættet eller musklerne - nok fordi feberen er overstået. Tænk engang, jeg havde været så nervøs, og så gik det faktisk legende let.

Jeg er VILDT fristet til at droppe min beslutning om at gentage denne uges træningsprogram i næste uge. Jeg mener, jeg kan jo sagtens fortsætte fremskridtet!

MEN MEN jeg ved jo godt, at jeg vejer temmelig meget, og at jeg aldrig rigtig har løbet før.

Så i næste uge går jeg baglæns og keder mig med noget jeg ved jeg kan.

For jeg skal I HVERTFALD ikke have nogen skader!!!

Væltede ud af sengen i morges uden meget mod på dagen.
Bandede over hvorfor regnen ikke kunne beslutte sig for hvor tæt den ville falde, mens jeg rodede med vinduesviskerne.
Brugte det meste af formiddagen på at snakke med folk i stedet for at lave noget.
Hvem gider også lave ostehøvle på fuld tid???

Kom hjem, trak vejret dybt og åndede ud på mine løbesko.
Ud af døren, gys det er koldt, lad nu være med at gøre mig sjask våd.
Kryds i kalenderen, hørebollerne i ørerne, mandagsplaylisten på og ud af vagten.

Så smilede heldet til mig, for der blev tørvejr.
Blev ikke halvt så forpustet som første gang jeg løb 3 minutter i træk.
Er det virkelig kun en uge siden!?

En tak til Actionman's blog og hans indlæg om at løfte knæene.
Kæmpe hjælp op ad bakken, det dér.

Pludselig - lige som det var ved at blive rigtig sjovt - var jeg igennem programmet

"Joggede" ned (gik lidt langsommere) til Rammsteins "Ohne Dich"
Episk nummer, det dér.

Så nu sidder jeg her, hjemme igen, foran computeren.
Glad i låget og stolt over at have sejret over det ondeste løbeprogram i MIN verden - IGEN

Hvad pokker skal jeg give mig til resten af idag og imorgen?
Hvorfor skal jeg først løbe igen onsdag??

Men derimod godt naboskab.

På et eller andet tidspunkt i løbet af lørdag eftermiddag, satte vores overbo en seddel i opgangen: Vi holder en lille fest i aften, håber ikke vi generer nogen.

WELL.. ikke i starten. Ikke særlig høj musik, snakken og latter på et niveau man nemt kan abstrahere fra.
Omkring kl. 23 startede FESTEN så. Stadig ingen høj musik, men råb og skrigen og vælten rundt, så vi overvejede om loftet ville holde.
Flere gange i løbet af natten blev der fuldstændig velsignet ro - hvilket gjorde det dobbelt frustrende igen at blive vækket af råb og høje drøn.

Det skal siges, at jeg havde taget dobbelt dosis af noget medicin jeg får, for at kunne sove om natten til hverdag (ikke sovepiller!!).
Min mand sover også som en sten normalt. Så det er noget af en præstation at vække os på den måde!

Derfor har vi nu sat følgende seddel i opgangen og håber det bliver taget til efterretning:

Til Festaberne

Det er IKKE ok at give besked samme dag. De andre beboere skal have tid til
A) Selv at arrangere en fest
B) Finde et andet sted at tilbringe natten
C) Købe høreværn, ørepropper og sovepiller
D) Lade haglgeværet

Således gik søndag. Stadig næsten et døgn til jeg skal ud og løbe. KEEEEDER mig.