Tracktime BLOG for sneglen

 2. uge er nu godt overstået og jeg er på vej ind i uge 3 som er en "slapper" uge og så lægger vi en 5 trænings dag på derefter. Ugen er gået lidt op og ned. Op fordi der er fedt at få kilometre i benene, ned fordi det er hårdt at opdage hvor hurtigt jeg skal løbe på intervallerne og at det ikke er helt så nemt at holde det Marathon tempo jeg går efter til New York.... men ro på... der er 10 ugers træning endnu så det skal nok blive godt. Udover interval træningen som bestod af 4 intervaller 2 på 1,2 km og 2 på 1 km har ugen budt på længere ture i roligt tempo. 13,1 km  en 12 km og så en lidt interessant tur i dag på 13,94 km. Min faste løbemakker er kommet tilbage fra ferie og er med igen, hun har så ikke løbet i sin ferie, hvor jeg jo hyggede mig på Etape Bornholm. Rart at de 13-14 år jeg er ældre ikke er så tydelige lige nu, hvor hun lige er kommet tilbage :-) Søndagens tur kom først igang ved 20.30 tiden, min makker kunne ikke før, så jeg startede lige op i ventetiden med 2,5 km inden hun var klar. Vi fulgte naturligvis vores plan, selvom vi startede noget senere end planlagt og løb gennem Vestskoven over mod Hersted Høje (skal jo op og klappe stenen på toppen). Men da vi var kommet godt igang var det ligesom om at nogen slukkede for den store lampe og når man løber på skovstier bliver der lidt mørkt. Så udover vi glemte at dreje det rigtige sted (ok, det gav så 1,5 km ekstra træning, helt gratis) så fortalte min løbemakker mig at hun iøvrigt ikke er helt vild med mørke :-) Nå, men det var jo lidt forsent at sige det sådan midt ude i skoven. Hvis du får mulighed for det , så er udsigten sådan en mørk aften helt fantastisk fra toppen af Hersted Høje og man kan sagtens se stierne i mørke, der var jo trods alt lidt måneskin og enkelte steder virkede gadelamperne ved stierne. Men næste gang starter vi nok en time før, ellers må jeg hellerehuske den pandelampe jeg jo har i min overflod af løbeudstyr. Som jeg tidligere har skrevet skal man jo ikke gå ned på udstyr. Så endnu en uge vel overstået og motivationen er helt i top, nu her hvor der kun er 69 dage til New York Marathon.

 Så startede mit 12 ugers program frem mod New York Marathon 7 November. Jeg frygtede lidt at jeg vanen tro, ville gå i stå med træningen, hvis jeg ikke havde et program (læs pisk) at følge. Men i ugerne efter Etape Bornholm har jeg faktisk fået løbet mere end jeg løb hele sidste sommer :-)

Denne uge var til gengæld lidt svær at komme igang med, der var temmelig meget regn i perioder og det kunne mærkes at ferien var forbi. Samtidig var jeg lige ved at ryge ind i den gode gamle med "nå ja, der er jo 85 dage til løbet" så jeg løber bare lidt længere de andre uger..... På trods af disse tanker lykkedes det mig at komme ud 3 gange i denne uge og i dag var en særlig fornøjelse. I går opdagede jeg at jeg nok havde regnet en smule forkert på min forventede km tid til Marathonen, det var ret hårdt at holde det planlagte tempo. Så et ekstra kig i de koge bøger og tænke tilbage på hvad jeg havde lært om programmeret træning.

En marathon tid er ikke 10 km tid gange 4,2195 (gid det var) men gange 4,7 fandt jeg frem til rundt omkring. Se det bliver så en noget bedre oplevelse næste gang jeg skal træne den.

I dag øsregnede det igen, men her var det så jeg opdagede min afhængighed af at komme ud at løbe... I følge mit program skulle jeg løbe kl 9. Det regnede. Ved 11 tiden, regnede det stadig og jeg var ved at være ret irriterende for mine omgivelser, kl 13 var jeg uudholdelig for husdyr, børn og konen.   Efter et tjek på DMIs vejr radar kort så det ud til der var et hul i bygerne frem til 15 tiden, afsted det gik. Og nu... efter turen, som gik hen over stenen på toppen af Hersted Høje, går det meget bedre og jeg har faktisk fået en OK start på uge 1 frem mod Marathonen i New York i November.

Alle gode ting får en ende og i dag var det så sidste etape på Bornholm, 10 flade km i Rønne og i skoven nord for Rønne med afslutning på Stadion.  Jeg var temmelig spændt på hvordan det ville gå, nu da jeg havde 4 dage i benene og hvilke dage. Kan man som Tour de France rytterne løbe sig i form eller bliver man bare slidt op? Skulle jeg igen i dag være i gruppettoen bagest i feltet?

Svarene er tja…. I form skulle man have sikret sig at være inden mandagens første etape, de 4 måneder jeg har trænet struktureret var nok til at gennemføre alle 5 dage og faktisk have det rimeligt efter sidste etape. Jeg har dog på alle 5 etaper taget den med ro og nydt turene, oplevelserne og ikke mindst arrangementet. Jeg valgte i dag at varme op på vejs på ruten, jeg havde jo løbet 4 dage og var lidt mærket, det gik fint, vejret var overskyet 17-18 grader, ret godt løbevejr. Der var en super stemning ved start uden for stadion og en endnu mere super stemning når man løber ind på stadion efter de 10 km. Det var godt jeg brugte starten på ruten til at varme op på, de første km gik ned gennem Rønne By, hen over Store torv, igen masser af opbakning fra publikum, ned over havnen langs kystvejen og efter 5 km ind i skoven, hvor der ventede 3 gode km. Omkring de 7 km var min krop klar til at løbe og opvarmningen var forbi, så resten af vejen gik det helt fint, den bedste del af turen var de sidste 200 meter inde på stadion, hvis jeg havde løbet de øvrige 9,8 km sådan, havde det været en forrygende tur. Jeg havde ingen problemer med at holde pulsen nede og selv om jeg ”kun” var 3 minutter langsommere end på mandagens 10 km var min puls markant lavere, så jeg må have løbet mig i form J

Hvad er så min samlede oplevelse af ugen… Jeg tilmeldte mig allerede i går Etape Bornholm 2011 (og min 12 årige datter til børneløbet), det er der i øvrigt 566 andre der har gjort og der er et loft på 1700 voksen løbere. Det har været en helt igennem utrolig uge og en stor tak til de 175 frivillige der har gjort det muligt for os andre at løbe de 5 flotte og på hver sin vis udfordrende etaper. Husk at hvis du vil løbe Etape Bornholm, skal du sikre dig et sted at bo i uge 30 og ikke mindst transport… der kommer dog en ny og større hurtigfærge til næste år, så du skal nok finde til Bornholm, hvis du vil.

Det var så afslutning på mine blogs i denne omgang, måske skriver jeg lidt om mine trænings oplevelser frem mod New York Marathon 2010, der starter jeg et 12 ugers program medio august og hvis jeg nu vil skrive en blog hver søndag, så er jeg nødt til at træne for at have noget at skrive om.

PS: Ja, jeg var også i gruppettoen i dag, men det har ikke gjort mine oplevelser ringere.   

 Jeg er en oplevelsesløber… og i dag var en oplevelsestur.

4 Etape på Etape Bornholm er nu i benene og der restere ”kun” den flade 10 km tur i og omkring Rønne i morgen fredag. Dagen lignede længe regn, så min hjerne var i fuld gang med at gøre undskyldningerne klar for ikke at tage til Hammeren hvor 4 etape skulle løbe af stabelen. Men så var det jeg jo huskede mig selv på at jeg gjorde det her for fornøjelsens skyld og som et led i min træning til maratonen i New York til November og hvis jeg ikke fik nogle km i benene ville det gå som i 2007, hvor jeg brugte 0,25 døgn i New Yorks gader, behørigt tiljublet af masserne. Så, jo jeg er en oplevelses løber og jeg vidste at dagens etape ville være en oplevelse og det blev det.

Klog af skade valgte jeg at tage af sted til startområdet i god tid, alligevel blev jeg anvist parkering på toppen af bakken ved start området og havde så fornøjelsen af at gå ned og ned og ned til starten på Hammer havn.  Hvor man i øvrigt udover at starte på 4 Etape på etape Bornholm kan opleve ”våde ovn” som er Danmarks eneste grotter som der kan sejles ind i. (http://www.bornholm.danmark-guide.dk/Sightseeing-Bornholm.956.0.html). Der blæste en frisk pålands vind og startområdet emmede af spænding (Der var meget lange køer ved toiletterne) det var tydeligt på snakken blandt løberne at denne etape er noget særligt. Så jeg valgte at varme lidt op, noget jeg ellers gør på de første kilometre når jeg løber, men er vel motionist… Jeg tror alle løbere har en egen måde de har det bedst med omkring opvarmning og udstrækning. Jeg har fuld forståelse for at elite løbere og super motionister varmer godt op og løber af efter løbene og det sker måske også for mig når jeg om et år eller 2 er kommet i markant bedre form, men lige nu skal jeg først og fremmest holde til de 8,5 km på 4 Etape og helst have overskud til morgendagens afsluttende 10 km.

Starten gik og der var fint udsyn til fronten som jo startede op af den bakke jeg for ikke længe siden var gået ned af. Efter passagen af start linien gik så op og op og op, forbi p-pladsen, hvor min bil holdt, og et lille fladt stykke og så, ja gæt engang, op igen. De første 2 km var en lang stigning, hvor man er så heldig at passere et stenbrud og kan kigge 100 millioner af år tilbage i tiden, videre gennem skoven og ud på landevejen med den mest fantastiske udsigt ud mod Hammershus Ruin og en begyndende solnedgang (Se den gik eliten så glip af, de havde travlt med at komme hen på det flade stykke), herfra var der så ned af bakke og et langt fladt (smukt) stykke de næste 3-4 km inden man kommer udover Hammerknuden og forbi Salomons Kapel, en helt igennem flot tur og igen i dag med masser af publikums opbakning på turen.

Jeg skrev i starten at jeg er en oplevelses løber, et udtryk jeg lærte på den efterhånden (af mig) meget omtalte maraton inspirations week-end. En oplevelses løber er en der løber primært for at opleve noget anderledes, det være sig ruter, byer og lignende. Mit første maraton var i 1985, næsten lige så mange år som kilo siden og det meldte jeg mig til i et anfald af ungdoms uvidenhed som et væddemål med nogle kollegaer, det seneste maraton var i New York 2007 og det meldte jeg mig til for at komme i gang med at træne igen, det virkede så ikke lige, derfor jeg tager af sted igen i år og lige nu går træningen fint. Etape Bornholm er også en del af denne oplevelses trang, jeg har boet på Bornholm i 10 år og min kone er Bornholmer, så vi er tit på øen og nu ville jeg altså prøve det der Etape Bornholm, som jeg havde hørt så meget om, så ja jeg er en oplevelses løber.

Min oplevelse på dagens etape er ikke komplet uden de sidste 500 meter…. jeg gik havde hørt en del om dem, så jeg valgte at gå et stykke fra 7,5 til omkring de 8 km og fik en sludder med en rigtig rar ældre dame fra Kibæk, der var med for 5 eller 6 gang, tyder på man bliver afhængig af dette løb. De sidste 500 meter går ruten så op til Hammer Fyr, en stigning på 75 meter, mere end de værste stigninger på Tour de France, det lykkedes mig at bevæge mig i en stilart der mindede om løb i det mindste de sidste 200 meter… men det var HÅRDT, men da man kommer i mål og de sidste meter hvor man klappes frem skal bare opleves, jeg er sikker på jeg skal med igen næste år, men med nogle flere kilometre i benene. Så i morgen er det en hygge tur på 10 km… håber jeg. 

I dag gik jeg ned. Jeg skrev friskt i går at man ihvertfald går ned på udstyret. Jeg havde valgt at løbe for 3de dag i træk i det samme par sko, da jeg ikke gad skifte tids chippen over på det andet par. Mine sko var åbenbart blevet trætte og jeg måtte gå et par gange undervejs, eller.... det kunne også skyldes noget helt andet. Dagens etape var i Almindingen, på en meget smuk og afvekslende rute i skoven. Starten gik i overskyet vejr omkring 20 grader (perfekt for mig), denne gang kunne jeg fra min position bagest i startgrupperne faktisk se starten gå. Vejret betød også at vi (Ungerne og fruen og jeg) brugte dagen til at nyde en af Bornholms seværdigheder nemlig Middelaldermarkedet, (http://www.bornholmsmiddelaldercenter.dk/). En af de meget lækre ting ved Bornholm er at der ikke er langt til noget som helst og der er masser at se ude på øen, udover løbeturene om aftenerne. Super start, let ømhed i læggene, men intet generende, pulsen helt fin, (var ellers kommet afsted med pulsmåler , men uden uret... om igen) og så ellers ind i skoven og HOVSA.. der lå da lige et lille bjerg og et langt et. "Benene til hjernen. Benene til hjernen" kunne jeg mærke der blev råbt, nu kunne jeg da godt mærke det var 3de dag i træk der blev løbet, men afsted med mig, der var masser af løbere omkring mig og en super stemning. Omkring de 2 km var bjerget besejret, så var der jo kun 5,8 km endnu og så var der da lige lidt mere bjerg, så gik jeg ned.... på resten af turen måtte jeg ned og gå flere gange (de fleste stigninger), men på de mere flade dele gik det faktisk ret godt, der kunne jeg holde min puls omkring de 150 og følte selv jeg løb ok. Jeg havde undervejs flere AHA oplevelser fra mit liv som soldat ved Bornholms Værn, hvor der er blevet brugt en del timer i denne skov, dels på O-løb og vandreture m.m. Det er nok også en del af den baggrund der gør at jeg aldrig går ned på udstyr. Nogle mænd har alle mulige værktøjs maskiner (nogle af dem sikkert nyttige), jeg har gennem årene haft mange interessante motions hjælpemidler, de fleste stadig ganske ubrugte og solgt igen som næsten nye.

Jeg har blandt andet (opdagede jeg sidste år, da ungerne fandt det i skuret) 2 kompasser, o-løbs benskinner, O-løbs sko (gamle) og noget som jeg har genfundet nytten af, vinterløbetøj, et antal overtræksdragter, mange løbetrøjer og så endelig 2 par næsten ubrugte løbesko (købt i New York 2007 ved Marathonen) og det var det ene af disse par som jeg mente var blevet trætte på turen.

Men nu et par timer efter er det set i bagklogskaben ulideligt klare lys, nok mere de manglende km og de for mange kilo på sidebenene der gjorde sig gældende op af bakkerne i Almindingen.

Lige over halvvejs på dagens rute får man en fantastisk udsigt sydover på øen inden det går ind i skovens dybe stille ro (Bortset fra de tusinder af løbere), så kommer der lige et lille bjerg mere inden et roligt lige stykke som jeg igen nød og så ellers det stejle stykke op i mål, hvor der igen i dag var masser af publikums opbakning, helt utroligt at man stadig (eller måske netop derfor) efter 16 gange stadig kan trække frivillige af huse samt publikum. Fra målet kan man så nyde gåturen til P-pladsen, gennem skoven og få giftstofferne ud af musklerne og min puls holdt sig uden problemer under de 150 i gennemsnit på turen, men der trak gå turene jo også lidt ned.

I morgen venter så det man kalder ”Bjerg etapen”. Jeg glæder mig allerede til fredagens flade rute i Rønne.

For bedre at forstå hvorfor man den ene dag kan løbe i det lækreste og fineste sand på Dueodde og den næste op og ned af klippeveje så må man en tur forbi Natur Bornholm (http://www.naturbornholm.dk/ ) og høre om de Bornholmske Dinosauere og Bornholms rejse gennem tiden, det gør vi lige torsdag inden Bjerg etapen.

 Så blev det dag 2 på Etape Bornholm (http://www.etape-bornholm.dk/) og det blev i SANDhed en interessant tur. Jeg har valgt kun at kigge på min puls på etaperne og forsøge at holde en god løbepuls, i dag blev det omkring de 160, da jeg jo i går fandt ud af at det var en fin løbepuls for mig. Jeg (vi, familien er med) fik anvist en P-plads 2 km fra start, som var midt på Danmarks lækreste badestrand DUEODDE. Men så kunne man jo fået varmet benene lidt op på vejen til start. Starten gik i ro og mag og feltet kom igang på sandet, det meste af de 5,8 km foregik i sandet. da jeg passerede 1 km, kom de forreste løbere forbi den modsatte vej, de havde så løbet omkring de 2.3 km og de havde da en lidt anden løbestil end mig :-) Men på den anden side set er jeg så mere trænbar end de er, som jeg mener at kunne huske det fra Marathon Inspirations week-enden med Marathon Travel i marts 2010, sagde Allan  Zachariassen at der var 3 trænings parametre når man skulle blive en bedre løber: Øge trænings mændgen, øge hastigheden og endelig at tabe sig. Heldigvis er jeg trænbar indenfor alle 3 parametre og det er jeg så absolut stadig, hvilket lover godt for træningen frem mod New York Marathon i november. Efter at have set de hurtige Etape løbere i øjnene gik det op over klitterne og ind over en camping plads med masser af publikums opbakning og så ellers ned på stranden yderligere 2-3 km, der syntes jeg faktisk det gik ret godt og jeg holdt min puls fint omkring de 160.  Men.... så mod slutningen drejer man jo så lige op over klitterne frem mod mål... den trak tænder ud, så i dag blev der ikke løbet hele vejen, der er vist plads til lidt mere træning. Træningen frem mod Etape Bornholm har taget mig fra at kunne løbe 2-3 km med masser af pauser for et års tid siden henover lidt småløb gennem vinteren og så endelig et 12 ugers 10 km trænings program siden week-enden i Rebild bakker (Inspirations week-enden). Jeg har ellers haft det som rygere (uden at vide det med sikkerhed da jeg aldrig har røget), som forsøger at stoppe med at ryge igen og igen.. jeg har gennem de seneste 12-13 år forsøgt at komme igang med at træne igen og igen, men hver gang har jeg fundet en grund til ikke lige at komme videre, tid, børn, arbejde, skader, vejret osv. Det afgørende faktor denne gang var at jeg fik nogle med ud at løbe således at det er uhyre svært at springe træningen over og så naturligvis det at have et program at følge og mere struktureret kunne fælge sin egen forbedring undervejs. Programmet har været lagt an på 4 ugentlige ture, med afveksling således at der både har være fartlege, intervaller og bakketræning udover de "almindelige" løbeture og denne afveksling har betydet utroligt meget for motivationen og ikke mindst det at man hurtigere har kunnet mærke en forbedring i formen.

Hersted Høje i Vestskoven er et fantastisk sted at pine sig selv på bakke træningen og jeg tror det har betydet meget for at jeg nu efter dag 2 på Etape Bornholm stadig ser frem til en ny løbedag i morgen hvor vi skal en tur i skoven og undervejs kigge på et par bakker. Nå, men det kan der læses mere om i morgen, hvor jeg udover at fortælle om en forhåbentlig god tur i skoven også vil fortælle lidt om hvorfor jeg ALDRIG vil gå ned på udstyr... form og træning måske, men ikke udstyr.

 Utroligt hvad en vinter aftens kedsomhed kan føre med sig... Jeg har i mange år forsøgt at komme igang med at løbe igen, af flere grunde. Jeg ved at fysisk aktivitet giver et bedre liv og mere overskud. Man kan faktisk nøjes med 3x20 minutter, om ugen, blot for at holde hjernen i form, men resten af kroppen skulle jo gerne med.  En anden god grund (udover muligheden for at slappe af i hovedet) er at jeg så absolut trængte (trænger) til at tabe mig, hvilket jo også fører til et bedre liv. Specielt nu hvor man er et godt stykke forbi de fyrre, så er det om at sætte ind på kontoen for at sikre sig et bedre liv også i fremtiden. 

Nå.. tilbage til hvorfor jeg så er i fuld gang med Etape Bornholm.

Jeg er så tilpas mageligt anlagt at jeg er nødt til at have en god grund til at gøre noget fysisk udover at gå med hunden. Derfor har jeg for at sikre jeg får løbetrænet (som jeg ved er super fedt) påført mig selv en række ydre motivations faktorer. Som uddannet coach, ved jeg jo at det for nogen er et uhyre virksomt middel :-)  Så hvorfor ikke tage sin egen medicin?

Guderne skal vide at jeg mange gange har forsøgt at komme i gang med at løbe igen efter at jeg for mere end 15 år siden forlod Forsvaret, de første par år gik det ok, men derfra kom der blot et par kilo på om året og sporadisk træning var hvad det blev til. I et øjebliks ungdoms dårskab (eller en forsinket 40 års krise) tilmeldte jeg mig så New York City Marathon i 2007. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, bortset fra at jeg "glemte" at træne og derfor havde god tid til at nyde ruten hele vejen... Jeg lovede mig selv at jeg ville vende tilbage og LØBE turen.

Og så er det vi kommer til hvad vinteren førte med sig. da jeg jo er mageligt anlagt, havde jeg brug for et los i r.... , så jeg meldte mig til Marathontravels inspirations week.end med Allan Zachariassen i marts 2010, det var en FANTASTISK week.end, jeg vr øm i flere dage bagefter og brugte da også noget af tiden til at se de andre kursister træne, medens jeg fik ilt igen. Men det var lige det skub jeg havde brug for at sikre jeg fik trænet til årets 2 løbeoplevlelser som jeg allerede havde tilmeldt mig engang i løbet af 2009.

Etape Bornholm (I denne uge) og New York City Marathon (7 nov). Udover at motivere en til at huske at få trænet (som jeg vil skrive mere om i de følgende blogs) giver det også et ydre pres (som jeg har brug for) til at gennemføre trænings programmer, for at sikre fremdrift og en mulighed for at gennemføre uden skader og dårlige oplevelser.

Hvilket bringer mig tilbage til dagens løbeoplevelse 1 Etape på Etape Bornholm. Den korte version: FEDT.

Den lidt længere: Jeg starter i den tunge ende, hvor jeg hører til og min umiddelbare oplevelse af arrangementet er UTROLIGT PROFESSIONELT, det er jo også 17 gang de gør det. Der var i start/mål området en utrolig stemning og ude på ruten var der masser af opbakning fra publikum og selv vejret havde rette sig ind. (Men der er jo også solskins øen Bornholm). Jeg forsøget for første gang KUN at følge min puls på turen, hvilket betød at jeg overhovedet ikke kigge på tid, men kun fulgte min puls og lagde tempoet efter at den konstant var mellem 150-160 slag, hvilket skulle være min langdistance puls, den får jeg brug for når marathon træningen for alvor starter op efter sommerferien.

Det betød at min løbeoplevelse var super god, arrangementet, vejret og min egen oplevelse, at kunne løbe hele vejen uden at gå kold og stadig tro på at jeg har overskud til de næste 4 dage.... men mere om det i morgen og her også lidt om hvad jeg har gjort siden i vinters for at kunne løbe 10 km i dag og til november 42.195 meter.