
Ja, ja - det er ikke fordi der er gået cowboy i den, og overskriften tigger vel ligefrem om en forklaring, så here goes...
Jeg hører til dem der for det meste løber alene. Ikke at det generer mig, det er nu meget rart at komme afsted alene og få klaret tankerne og blæst hovedet godt igennem.
Men som de fleste andre nok kan genkende, så sker der et og andet når man løber motionsløb eller blot løber i en gruppe med andre. Det er som om, at man lige presser sig selv lidt ekstra. Ikke nødvendigvis super bevist, men man skal liiiiige indhente ham/hende foran, eller liiiiige sørge for ikke at blive hægtet af den gruppe man nu har fundet samme med.
Det korte og det lange er, at det nok er meget sundt og givtigt at løbe sammen med andre med jævne mellemrum og dermed presse sig selv til at yde lidt mere end man plejer.
Og her nærmer vi os så historien bag overskriften. Jeg er så heldig at være den lykkelige ejer af et Garmin Forerunner 205 løbe/GPS ur (ja, jeg ved det godt - en klods i forhold til den nye 405 model - men jeg er glad for skidtet, og det ville være løgn og latin at påstå at det er slidt i bund :-).
I dette herlige tekniske vidunder findes, der en funktion, der gør det muligt at løbe imod sin egen skygge.... forstået på den måde at man kan vælge en tidligere løbetur, som man vil "konkurrere imod". Uret holder så hele tiden øje med status i forhold til sidst. På displayet vises hvor langt foran eller bagud man er - og selvom det hele er "virtuelt", så skal ham skyggeløberen i mit ur, sku' ikke løbe fra MIG :-)
Resultatet i dag var en dejlig tur hvor jeg virkelig fik pulsen op og ydet en god præstation. Min forrige tur på denne rute havde været rigtig god, så der skulle lægges hårdt ud, hvis ikkeg jeg skulle hægtes af.
Derfor var det dejligt at se min lille skygge-makker sakke bagud allerede fra start, og støt og roligt øgede jeg forspringet indtil det lige omkring km 4, var på knap 200 meter. Sidst havde jeg løbet en fantom (for mig) sidste km, så jeg vidste at Skygge, ville komme farende på den sidste km - og jeg kunne godt mærke at det høje (for mig :-) udgangstempo begyndte at sætte sit præg på tempoet.
Og ganske rigtigt....som jeg frygtede det, halede Skygge stille og roligt ind på mig.... meter efter meter.... men det skulle være løgn, så de sidste resourcer blev mobiliseret og farten øget, og dermed knækkede Skygges sidste håb for et comeback. Jeg kunne til slut løbe i mål godt 150 meter foran min sløve skygge-makker, i en tid der var 46 sekunder hurtigere end sidst..... det var fandme en fed fornemmelse.....
Nu er baren så selvfølgelig bare løftet endnu højere... for næste gang er det en endnu sejere skygge jeg skal ud og holde bag mig.....
God vind til jer alle derude :-)