Maja's løbeblog

Så er der kun lidt under to uger til mit lægetjek, hvor jeg forhåbentlig får ok til at gå i gang.

Vi var til 5 ugers lægeundersøgelse med bettemanden i går og alt så bare fint ud. Jeg prøvede ellers at presse min læge til, at jeg godt måtte gå i gang nu, men hun trak så meget på det, at jeg ikke kunne tolke det anderledes end, at jeg må vente ;)

Gåturene bliver længere og hurtigere og nu er styrketræningsprogrammet også sat i værk. Jeg giiiider ikke cykle, så i stedet har jeg fundet et cirkeltræningsprogram, der består af en række styrkeøvelser, der laves i kombination med jog på stedet i intervaller af forskellige længde alt efter sværhedsgrad. Det kan mærkes :-D

Jeg fik desværre ikke prøvet barnevognsruten i onsdags, men satser på at kunne give en opdatering på, hvordan det er efter næste onsdag :)

Selvom konditionen har været helt til grin efter graviditet og fødsel, så går det hurtigt fremad. Den anden dag cyklede jeg 12 km uden de store problemer og jeg kan efterhånden sagtens gå ture uden at tabe pusten ved den mindste bakke. Dejligt, for det var ved at være ret frustrerende, at jeg konstant måtte bede manden om at sætte farten ned.

I næste uge skal jeg med på Barnevognsruten. Det vil sige en hel bunke nybagte forældre, der mødes tre gange ugentlig og går en tur på 4-5 km. Jeg forestiller mig, at det som løber må være ret skræmmende at møde sådan en flok hysteriske mødre med barnevogne, der i forvejen fylder mere end et halvt fortov. Så nu er I altså advaret. Det foregår mandag, onsdag og fredag kl. 10. Men jeg tror nu jeg nøjes med onsdagsturen i denne omgang.

Jeg kan mærke jeg længes efter at løbe. Det er lige før det gør ondt, når jeg hører nogle tale om løb. Flere af mine veninder er begyndt at løbe og det er ved at være svært for mig at være glad på deres vegne, når de glædestrålende fortæller om, hvor langt de nu kan løbe og hvor hurtigt de kan løbe den pågældende distance. På den anden side er det jo fantastisk at kunne se frem til så mange nye løbepartnere, så helt skidt er det jo ikke :)

Så er det vist tid til en opdatering fra den nybagte mor:

Nu er der jo kun lidt over fem uger til at jeg må begynde at løbe igen.

Indtil nu har jeg fordrevet tiden med amning, bleskift, søvnunderskud, knibeøvelser og cykelture. Det er fantastisk at blive mor

Efterhånden som vi lige så stille lærer Benjamin at kende er det som om han altid har været her og jeg synes, at han er den dejligste og nemmeste baby i hele verden. (Fik jeg sagt smukkeste og klogeste? For det er han helt bestemt også).

Og jeg har fundet ud af at man sagtens kan danse en lille smule zumba med en baby på armen. I det hele taget elsker han at blive danset med, så der kan man også liste lidt motion ind

Men hold fast jeg glæder mig til at komme ud og løbe igen. Det er fint nok med et par cykelture - som jo er det eneste konditionstræning jeg må lave - men jeg er altså bare ikke til cykling.

Når jeg har været til 8 ugers undersøgelse er det første jeg gør at købe nye løbesko og bh og så skal jeg ud på den første lille tur.

Og jubii!!! Fordi manden er blevet total cykelfreak på det sidste (han cyklede 40 km i søndags ) er han nu også helt hooked på at skulle have en kombineret løbejogger/cykeltrailer. Det bliver den næste store investering i det lille hus - kan næsten ikke vente

Ja altså maven bliver lidt fladere hver dag og vægten er stille og roligt på vej ned af.

Jeg må ikke løbe endnu, men har fået lavet masser af knibeøvelser og gået nogle korte ture med min dejlige dreng i barnevognen.

Benjamin har heldigvis et godt sovehjerte, så selvom jeg ikke sover hele natten igennem får jeg alligevel en del søvn fordelt ud på mærkelige tidspunkter.

Manden er begyndt at cykle lange ture, hvilket er supermotiverende for mig.

Jeg satser på at tage noge korte cykelture i løbet af næste uge - er ellers ikke så meget til cykling, men det er næsten den eneste form for motion jeg må udøve på nuværende tidspunkt :o)

Må jeg præsentere:

Benjamin!

Født 29. juli 2010 kl. 15.19

3300 gram og 51 cm

Ja her gik man jo og troede,at det ikke kunne gå langsommere.

Jeg blev klogere.

Fra tirsdag til lørdag var vi i sommerhus og jeg havde meget, meget svært ved at følge med de andre.
Jeg var ellers en lille tur i vandet - hvilket var skønt - og fik da også gravet mig et hul i sandet, så jeg kunne ligge på maven: AWESOME!!!

I morgen er min terminsdato og jeg er SÅ klar. Det betyder jo så også, at jeg kan se frem til max to uger mere som gravid, da man ellers bliver sat i gang. Glæder mig til at møde min lille søn og til at få min krop tilbage.

Men eftersom jeg er blevet så langsom og ikke rigtig orker så meget andet end min sofa p.t., så har jeg fået lavet et træningsprogram for ugerne efter fødslen.
Og ja ja, jeg ved godt det er ambitiøst, men lad mig nu bare drømme.....

Uge 1-4
Bækkenbundsøvelser
Hvis der er tid/kræfter: Armbøjninger, benøvelser, bækkentilt (http://www.babyworld.co.uk/newyear05/baby_belly.asp) m.v. 
 
Uge 4-8
Bækkenbundsøvelser
Diverse styrkeøvelser: Armbøjninger, squat, lunges, bækkentilt
Hvis bækkenbunden er stærk nok: Maveøvelser
Korte gåture 15-40 minutter, tid øges løbende, eventuelt flere ture dagligt 

Lægetjek... hvis alt ok:
 
Uge 8-12
Opstart på 10 km løbeprogram 3xugentlige træningspas (http://www.motionslob.dk/sites/default/files/Begynderprogram_2.pdf)
Diverse styrkeøvelser: http://www.youtube.com/watch?v=A3SDzSs_dZo
1 x lang gåtur ugentlig 30-60 min 
 
Uge 12-16
Fortsat 10 km løbeprogram 3xugentlige træningspas
Diverse styrkeøvelser: http://www.youtube.com/watch?v=A3SDzSs_dZo
1 x svømmetur ugentlig ca. 15 min
1 x lang gåtur ugentlig 30-60 min 
 
Uge 16-20
Fortsat 10 km løbeprogram 3xugentlige træningspas
Diverse styrkeøvelser: http://www.youtube.com/watch?v=A3SDzSs_dZo
1 x svømmetur ugentlig ca. 20-25 min
1 x lang gåtur ugentlig 30-60 min
1x cykeltur ugentlig ca. 30 min 
 
Uge 20-24
Fortsat 10 km løbeprogram 3xugentlige træningspas
Diverse styrkeøvelser: http://www.youtube.com/watch?v=A3SDzSs_dZo
1 x svømmetur ugentlig ca. 30 min
1 x lang gåtur ugentlig 30-60 min
1x cykeltur ugentlig 30-60 min

Nøøj hvor jeg længes efter en løbetur. Det ville være så dejligt at smide skoene på og smutte en tur ud på stierne. På min gåture sender jeg lange blikke efter de mange løbere jeg møder på min vej....

Ikke desto mindre er der ikke noget at gøre. Jeg kan ikke løbe lige nu.

I stedet drømmer jeg om taktfaste skridt og 6 min/km. Mine tanker kredser om træningsprogrammer, styrkeøvelser for benene, motionsløb, der ser spændende ud og ikke mindst løbetøj i størrelse ikke-gravid.

Jeg undersøger priser på løbejoggere fra ny samt i den blå avis. Der vejes for og i mod i forhold til hvilke løbesko jeg skal udskifte de efterhånden udslidte Nike Zoom Structure til. Google Maps er blevet støvsuget for løberuter i nærmeste omegn og jeg har lavet en mappe under Favoritter, der hedder "Post Pregnancy Training". Den indeholder links til blandt andet www.pushymums.dk, "Lose the baby belly"  samt  "I form efter fødsel", m.fl.
Jeg har svært ved at overskue, hvordan der skal blive tid og overskud til at løbe og træne med en lille baby, der kræver opmærksomhed, ikke sover og skal skiftes og ammes mange gange i døgnet. Så jeg er MEGET spændt på, hvordan min træning kommer til at gå.

Det lyder måske meget egoistisk, at jeg tænker så meget over min løbetræning. Men bare rolig, jeg tænker også rigtig meget over det at skulle være mor. Nogle gange er der bare også behov for at være andet end gravid og vordende mor.

Er der nogle af jer, der har erfaringer med løbejoggere? Jeg vil helst have en, der også kan bruges som cykeltrailer, eksempelvis Croozer Kid. Men er det ikke noget med, at man først kan bruge den fra barnets 4.-6. måned?

Nu er jeg seriøst ved at løbe tør for løberelaterede emner!

Håber I vil bære over med mig, for så vil jeg denne gang bare skrive lidt om løst og fast.

I dag er jeg i uge 37+0. Hvilket vil sige, at barnet i min store vom er det lægevidenskabet kalder fuldbårent. Med andre ord, så kan han komme fra nu af og fem uger frem (og jeg siger fem uger, for er han ikke kommet inden da, så bliver man sat i gang). Jeg drikker lige nu hindbærbladthe 2-3 gange om dagen, da det ifølge gamle husråd skulle give en hurtigere fødsel (altså i den forstand, at man ikke går over tiden). Ved godt det er fjollet, men min jordemoder har sagt, at det ikke kan skade og så længe det ikke er 30 grader kan jeg godt holde ud at drikke te

Jeg var netop ved jordemoder i dag og hun vurderede den lille karatemester (er sikker på, at han kommer ud med det sorte bælte om livet) til at veje mellem 2800-3000 gram, hvilket betyder, at han er lige tilpas perfekt.

I fredags var min sidste dag på arbejde og det var nok det mærkeligste. Jeg har haft supertravlt hele ugen med at overdrage mine opgaver og jeg har ikke helt tillid til, at tingene bliver gjort, om ikke ordentligt, så i hvert fald ikke på MIN måde. Det er meget svært at give slip, når man er kontrolfreak. Noget jeg også liiige skal have lært inden fødslen, som man jo overhovedet ikke kan planlægge.

Er nu ikke specielt bange for at føde. Kvinderne i min familie har alle haft hurtige og nemme fødsler og samtidig har jeg en naiv tiltro til læger og jordemødre, som gør, at når tiden kommer, så gør jeg sandsynligvis bare, hvad der bliver sagt - noget jeg tror, der er en stor hjælp, når man ligger i smerter og ikke helt ved, hvad ens krop har gang i. Ikke desto mindre har jeg stadig en rundvisning på fødegangen og en omgang fødselsforberedelse til gode

Indtil videre har jeg brugt min barsel på slappe af, sove længe, gøre rent, lave mad til fryseren og gå ture. Det er helt vildt, så meget det har hjulpet på væske i hænder og fødder, at jeg har kunnet slappe mere af frem for at sidde på en kontorstol hele dagen. Hurra for det!

Men synes nu alligevel det er vildt, at jeg kan sove over 9 timer om natten og så stadig få plads til en middagslur

I forhold til varmen går det helt fint. Mine svigerforældre var også meget betænksomme at give mig en parasol i fødselsdagsgave, så jeg kan sagtens sidde på terrassen og få sol på stængerne uden at blive fuldstændig stegt. Når jeg har det rigtig varmt (mest om aftenen) fylder jeg en balje med halvkoldt vand til fødderne, mens jeg dupper mig med en våd og kølig stofble. Og så hjælper det jo også at have en fryser fyldt med sodavandsis! 

Håber I alle nyder sommeren

”Måske skal du bare indse, at du ikke kan alt hvad du plejer. Du er altså ved at være temmelig højgravid.”

faldt ordene fra min mand den anden dag. Det kom sig af, at jeg meget udmattet smed mig på sofaen. Jeg pustede og svedte og følte mig såååå træt. Men helt ærligt, det eneste jeg havde lavet var at nusse rundt i sneglefart derhjemme, mens jeg forsøgte at få styr på tøjvask, opvask og diverse rod.

Jeg har i mange år haft en drøm om at løbe 5 km og tabe 5 kg. Da jeg endelig gjorde det til mit mål tog det mig ca. fire mdr. Jeg nød min triumf i nogle måneder. Glædede mig over min nye, stærke krop. Elskede mit nye overskud og den ekstra energi.

I tirsdags var det min fødselsdag og derfor havde jeg planlagt en rigtig selvforkælelsesdag med brunch, shopping og massage. Alt sammen noget der gjorde, at jeg fik en skøn dag og følte mig dejlig afslappet om aftenen. Det hjalp sikkert også, at manden havde købt blomster og inviterede mig ud at spise.

Jeg har (7-9-13) haft en utrolig nem graviditet i forhold til hvad mange må døje med af kvalme, bækkensmerter og andre gener. Men jeg nyder altså ikke at være gravid. Jeg længes efter min lille søn og er træt af maven, der hele tiden er i vejen. Jeg savner at løbe og være mere intenst aktiv end gåture og yoga. Det ville også være rart at kunne sove på maven samt at kunne binde sine sko uden at tage en dyb indånding og tilløb først.

I forgårs tog jeg min ugentlige vralte-joggetur og nød de få minutters løb indimellem i fulde drag. Bettemanden gav også udtryk for sin glæde over at skvulpe rundt derinde ved at være meget aktiv (jeg vælger i hvert fald at tolke det som glæde). Og netop det, at han sparker og tumler rundt derinde er noget af det eneste ved graviditeten jeg faktisk nyder. At mærke ham blive stærkere og større for hver dag der går, er helt fantastisk.  Derfor skal han også have lov at blive derinde, så længe han har lyst. Beskyttet i sin hule og med al den næring han har brug for. Uanset hvor besværligt det må være for hans mor.

Indtil han beslutter sig for at ankomme må jeg forsøge at lære af de kvinder, der nyder at være gravide. Jeg har jo ca. 6-8 uger til det.

I mandags var jeg til min første Ladywalk.

"Ja sådan et til at sætte på maven" - jeg viste med hænderne, hvor nummeret plejer at sidde...

I det øjeblik gik det op for mig, at jeg jo ikke var til et motionsløb. Herefter grinede vi lidt af det begge to. Og så fik jeg lige en lille visdomssætning: "ja her handler det altså bare om at være med og ikke om at komme først".

Men hvor var det mærkeligt! Ingen chip og intet nummer. Så skal man jo selv tage tid...?

Alt i alt en god oplevelse, ikke mindst på grund af det gode vejr. Men jeg tror nu altså jeg er lidt mere til at få et nummer og en tidstagning.

Den sidste uge har været hård.

Jeg har været konstant træt og har følt mig meget stor og tung.
Når jeg er kommet hjem fra arbejde har jeg smidt mig på sofaen. Motion har været minimalt og opvasken har måttet klare sig selv. Jeg har haft ekstremt dårlig samvittighed over mit meget lave aktivitetsniveau. Det hjalp heller ikke specielt meget på humøret at være hos lægen onsdag og få at vide, at vægten er steget lidt for meget. Lægen lød dog selv til at være overrasket, da han opdagede hvor mange kilo det handlede om: "Men du ser jo ikke tyk ud!". Nej, men de vejer sgu godt til alligevel!
Senere den dag slæbte jeg mig ud af døren for at gå en tur, plukveerne var rigtig lede og fødderne murstenstunge, men jeg kom da af sted i godt en halv time.

Torsdag var sidste gang jeg skulle til vandgymnastik og jeg var lykkeligt taknemmelig for dette, da det betød, at vi kun skulle være aktive halvdelen af timen og derefter beskæftige os med afspænding og massage. Nice.

Fredag gik jeg en kort aftentur og kollapsede dernæst i sengen for at sove igen igen igen. Er gået meget tidligt i seng alle dage i ugen og har alligevel haft svært ved at vågne om morgenen.

Tidligere den dag, var det dog gået op for mig, hvorfor jeg var så træt: Jeg havde glemt at tage mine jernpiller (sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt jerntilskud til gravide efter 10. graviditetsuge) flere gange i løbet af ugen og jeg kan kun konkludere, at det har været årsagen.
Efter jeg har husket pillerne de sidste fire dage i træk har jeg i hvert fald haft meget mere energi! Både til træning og almindelig husarbejde.

Lørdag gik jeg en god, lang tur på over 5 km og i dag tog jeg en hurtig tur på 40 minutter efterfulgt af styrketræning og strækøvelser.

Mit enorme søvnbehov tror jeg dog ikke jernpillerne kan afhjælpe. Bettemusen tager åbenbart sin del af mine kræfter lige p.t.

Håber på at den kommende uge bliver bedre idet jeg nu helt sikkert husker jernpillerne. Har ikke lyst til at blive så træt igen - man er helt handicappet.

20 km..

...Så mange kilometer har jeg travet i den sidste uge. Det lyder måske kedeligt, men at sætte den ene fod foran den anden i 30-90 minutter kan være næsten meditativt. Uanset om man har musik i ørerne eller blot lytter til naturens lyde, så giver det en eller anden ro at have en distance foran sig som skal forceres. At gå tur kan selvfølgelig sammenlignes med løb på mange måder: Du skal have gode sko på, du er kun afhængig af sig selv og naturen, du kan gøre det i al slags vejr (torden måske undtaget ), du bliver mere afslappet, men får alligevel mere energi og du bruger din krop uden andre hjælpemidler end... nå ja... din krop.

Både løb og gang har kæmpestore fordele både fysisk og psykisk og er du en af dem, der kun løber kan jeg kun anbefale, at du bruger nogle af dine hviledage på en lang gåtur. Minimum 60 minutter. Giv det en chance, jeg er helt sikker på, at du vil elske det.

”…bare vent til efter babyen er kommet, så får du slet ikke tid til at løbe…”

Da dette er mit første temablogindlæg vil jeg starte med at præsentere mig selv:

Jeg hedder Maja, er passioneret motionsløber og gravid med mit første barn. Jeg venter en lille dreng, der gerne skulle melde sin ankomst i slutningen af juli. Mit mål (eller drøm?) er på sigt at genneføre et marathon. Lige nu handler det dog om at holde formen ved lige så vidt det er muligt, mens maven bare vokser og vokser. Og det bringer mig videre til det jeg egentlig har på hjerte i dag, nemlig det at motionere med en gravid mave.

Når man bliver gravid oplever man ofte, at rigtig mange har en mening om, hvad man skal og ikke skal samt hvad man må og ikke må. Jeg har selv oplevet en del kommentarer til mit eget aktivitetsniveau og de var ikke alle lige positive . Derfor vil jeg gerne én gang for alle slå fast, at det er OK, ja faktisk SUNDT, at motionere, når man er gravid. Og som det tungeste belæg for dette argument, præsenterer jeg her, hvad Sundhedsstyrelsen har at sige omkring motion og graviditet:

Har du været meget fysisk aktiv inden graviditeten, kan du fortsætte med de samme aktiviteter på et let nedsat niveau. Har du ikke været så aktiv før graviditeten, er det godt, hvis du begynder at motionere på et moderat niveau. ( http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Graviditet/Sunde_vaner_2010.pdf )

Ovenstående skal selvfølgelig udøves med måde og KUN, hvis graviditeten er uden komplikationer.

Jeg har også fået ok fra både læge og jordemoder til at jeg gerne må løbe, svømme, cykle, styrketræne etc., jeg skulle bare tage den lidt mere med ro efter uge 22 og det kom så helt af sig selv, det sørgede plukveerne for... 

Men jeg kan vist godt pudse glorien lidt efter en dejlig frisk gå/joggetur på 5,6 km (ca. 60 min) i dag efterfulgt af let styrketræning og udstrækning.

Og så kan jeg jo lige afslutte med et link til en artikel om marathonløberen Kara Goucher, der netop har offentliggjort SIN graviditet. Hun træner sammen med Paula Radcliffe (der forøvrigt er gravid med sin nummer to). De løber ofte to træningspas om dagen, gerne op til 13 miles (godt 20 km).
Spørg lige om jeg er misundelig . Du kan læse artiklen fra NY Times her.

Så ramte jeg 28 hele uger i min graviditet og er altså begyndt på 7. måned (3. trimester).

Maven vejer godt til, så decideret løb er der ikke meget af p.t. Tilgengæld gik jeg en tur på 5,6 km i går. Det tog lidt over en time, men nøj hvor var det skønt at komme ud og mærke foråret.

Siden det blev for hårdt at løbe (omkring uge 20) har jeg gået rigtig mange (og lange) ture, nogle af dem spædet op med små joggeture. Sidste gang løb jeg rundt med hænderne samlet støttende under maven, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at det så ÅNDSSVAGT ud. Det hjalp på plukveerne, men næste gang jeg skal være gravid, så køber jeg nok et støttebælte til maven

Til trods for gåture, vandgymnastik, yoga og styrketræning har jeg taget rigtig meget på. 10+ kg allerede! 
Men jeg trøster mig med, at jeg nok skal løbe det væk igen, når min krop er blevet sig selv igen efter graviditet og fødsel. 

I går meldte jeg mig til Ladywalk i Århus den 31. maj, hvor jeg skal gå 7 km. Så krydser vi fingre for at ligamentsmerter og plukveer holder sig væk, for det kan godt nok sætte tempoet gevaldigt ned

Tjaaa....

De sidste par måneder har jeg jo sat tempoet væsentligt ned. Jeg har længe brugt vejret som undskyldning, men det er vist ikke helt rigtigt....

Jeg har også taget på. Men det har jeg fået fortalt er helt naturligt. Faktisk har min læge sagt, at jeg skal tage minimum 10 kg på inden august.

Og jeg må nok se i øjenene, at et maraton, det får jeg ikke gennemført i 2010. Det er nemlig lidt dumt at løbe CPH Maraton, når man er godt i gang med den 7. måned af sin graviditet

JAAA!!! Jeg er sgu gravid.

Derfor har været nødt til at lunte lidt af sted det sidste stykke tid - bliver simpelthen så hurtigt forpustet.

Oveni det har jeg fået ondt i hoften, så jeg har været nødt til at tage en uges pause. Skal prøve igen søndag, så kryds fingre!

Nå ja, men det var egentlig bare det jeg ville sige

Altså tag nu ikke fejl... Jeg er stadig løboman. Men motivationen kan findes på et meget lille sted, når vejret er som det har været den sidste måneds tid.

Mine ben bliver bare så kolde! Og tager jeg for meget tøj på, så er jeg ved at gå til af varme.

Øv, hvor er det træls! Så ingen maratontræning til mig. Det bliver kun til løb-gå-løb på de lidt kortere distancer her i vinter. Så må vi se, hvad foråret kan bringe af nye mål...

21 kilometer på tre dage

Ja, jeg havde jo stillet mig selv den udfordring, at jeg skulle løbe minimum 21 km fordelt udover fredag-lørdag-søndag i uge 40.

Fredag:
Vejret var sådan set ok og jeg havde sat mig for at løbe min yndlingsrute gennem skoven og det var en rigtig fin tur uden de store problemer. Det blev til 7 km i roligt tempo.

Lørdag:
I stedet for at sove længe hoppede jeg i løbetøjet og tog en tur ud i efterårsvejret. Jeg tog en gammel rute, som jeg ikke har løbet i lang tid. Den lignede sig selv og det var rigtig dejligt, da jeg kom til den lange bakke (nedaf), for fuck jeg var ved at være træt. Da jeg kom hjem viste telefonen 5,5 km - i sneglefart.

Søndag:
Den matematiske læser har sikkert regnet ud, at søndagens tur skulle være minimum 8,5 km lang. Jeg tog yndlingsruten bagvendt (for at få medvind) og tog en omvej undervejs for at få de 1,5 km oveni de 7 km. Det viste sig så, da jeg kom hjem, at jeg havde løbet 9,5 km på 60 min. Hvilket er en ret god tid, når man tænker på, at jeg var nede og gå en enkelt gang undervejs. Benene var egentlig gode på hele turen og tempoet fint, men jeg fik lidt ondt i brystet, da jeg nåede de 5,6 km.

I næste weekend skal der løbes minimum 26 km.

Nu skal der bare slappes af mandag-tirsdag, og så venter der en tempotur på onsdag. NICE!