Tracktime BLOG for Lille Tyksak

Sikke en fantastisk aften - og det var nok den, men nok også at mit sidste indlæg blev kåret som månedens blog, som gjorde, at jeg kom afsted. Altså heldigvis vandt alle de gode intentioner over de dårlige undskyldninger. De dårlige underskyldninger havde desværre vundet i flere dage... Desuden har jeg også droppet Nike+-tingesten, og bruger istedet programmet Endomondo på min nye mobiltelefon, som nu bare mangler en tingest, så jeg kan løbe med den på armen istedet for i hånden. Men der falder gavekortet (som jeg vandt) på et tørt sted.

Men tilbage til den smukke aften, hvor jeg pga. ufattelig dårlig form følte mig nødsaget til at blive speedet lidt op af lidt høj musik. Normalt kan jeg godt lide at løbe uden støj i ørerne, men da jeg godt kunne fornemme, at der skulle mere en almindelig motivation for IKKE at gå hjem - skruede jeg op for volumen og overvandt på den måde de hårdeste minutter.

Jeg må dog med skam erkende, at jeg ikke har været så aktiv de sidste 14 dage, som jeg havde planlagt og er slet ikke kommet til fitness. Og der har været lidt fest og OGSÅ et par hyggecigaretter og nu bliver det Roskilde Festival. Jeg overvejer så, at tage løbeskoene med, men mon jeg kommer ud at løbe? Hmmm... det skal vist overvejes...

For satan, hvor kan man bare være tung i røven. Jeg havde ikke været ude og løbe i fire dage pga. letsindig omgang med en trampolin i Baboon legeland (Herning), men i dag havde min ankel det udmærket, så jeg hoppede i løbeskoene og tog min sædvanlige begynder-rute.

Og mine ben var tunge og jeg svedte ret hurtigt. Desuden er jeg den absolut allermest langsomme løber i området, men jeg havde da overskud til at smile til samtlige overtrænede, super og halv-fit'e løbere, som jeg mødte på min vej. Hehehe... Et par enkelte smilede også tilbage, men de fleste var dybt begravet i deres egen hurtig løb og nej, jeg er ikke så sur på gode løbere, nok snarere en smule misundelig på den gode måde? Ja, jeg får jo aldrig længere ben, men det bliver jo lettere at løbe, når jeg får smidt nogle kilo.

Desuden løber jeg, fordi jeg nyder det - jeg føler mig så levende og lykkelig. Så kan man næsten ikke bede om mere? Måske lidt mere fart på. Jeg regner med at løbe min lille begynder rute en uges tid og så vil jeg begynde at forlænge med en enkelt kilometer eller sådan noget lignende. Jeg har også droppet hygge-smøgerne - var jo selskabelig ryger - og vil begynde at spinne igen, da jeg synes, at det giver konditionen et væsentligt boost.

Jeg trængte simpelt hen til at komme afsted i dag og havde besluttet mig for at afprøve sådan en Nike-løbe-tingest, som man sætter til Ipod'en. Og ja, det lykkede simpelt hen ikke og den målte at jeg havde løbet 100 meter. Jeg kan muligvis tage fejl - og jeg ved f.eks. at jeg rent faktisk ikke løb 3,5 km den første gang jeg kom i gang med at løbe, men kun ca. 3,045. Well - jeg fik da lidt opmuntrende ord med på vejen: "Du har nu løbet 5 minutter" og så fremdeles og nu vil jeg så overvejer om jeg vil prøve og se om jeg kan få skidtet til at virke.

Summer summarum jeg kom afsted og jeg er klar over, at man skal passe på med ikke at overdrive her til at starte med, men på den anden side så løber jeg virkelig langsomt, så det går nok, så længe jeg holder øje og føler efter, hvordan bentøjet har det.

Jeg er i hvert tilfælde rigtig glad og det tæller vel også? 

Ja - sandelig som tiden går og jeg er vistnok også blevet år ældre. Af forskellige årsager, som jeg ikke vil kede læseren med, gik jeg fuldstændig i stå med at løbe sidste år - og at dyrke motion i det hele taget. Jeg har så gået og overvejet at skulle tage mig sammen et stykke tid og da min forstuvede fod virker ok nu - slæbte jeg mig så rundt på min sædvanlige 3,5 km's rute.

Æh... at jeg løb, det er nok så meget sagt. Jeg er jo den ufødte løber, men jeg kom da turen rundt og stoppede kun en enkelt gang. Så lige nu føles selvfedmen bedre end fedtet, da jeg slæbte mig rundt på volden. Jeg har planlagt at komme ud igen i overmorgen, selvom jeg umiddelbart har lyst til at lunte i morgen, men man skal jo tage den lidt med ro og går nok bare en tur.

Jeg glæder mig dog til, at det bliver lidt lettere at løbe og til at jeg kan løbe lidt hurtigere. Især også fordi jeg håber på at få smidt de mange overflødige kg., som der har sneget sig på med utrolig fart.

Well - opmuntrende ord er velkomne - jeg stryges gerne med håret :D

Det skulle egentlig have været en hemmelighed - og det virkede også som en fjern drøm - at jeg lille jeg ville løbe en marathon. Men hvad  satan! Nu er det sagt højt... 

Og beslutningen taget og jeg træner så småt hen mod at kunne deltage i Copenhagen Marathon i 2009... Egentlig ville jeg gerne løbe i Berlin - men vil gerne have familie og venner til stede, når jeg løber ind over målstregen - så Berlin, må komme hvis jeg overlever Copenhagen...

Mit største problem er stadigvæk, at jeg simpelt hen er for langsom! Men jeg kan dog mærke en forskel efter invervaltræning og faktisk også efter en god spinning-time - så jeg tror faktisk, at det er en mental forhindring jeg kæmper med for tiden... og så mine korte ben og desuden vil det også lette, når jeg får smidt de sidste 5kg, som jeg gerne vil af med...

Nåh, men det bliver nok ikke til så meget løb i dag, skal hen og bokse om en times tid... og mit ugentlige løb med min mor bliver nok onsdag... så tirsdag vil jeg prøve at komme ud på en lidt længere tur om morgenen... dvs. en 10 km...

God vind...
Susan

Det var så anden gang jeg skulle hive min mor med ud og løbe - og jeg startede selv med at løbe lidt over 8 km hjem til hende. Det tog rigtig lang tid - følte mig enormt tung i røven og stiv i ryggen efter min første boksetime i forgårs efter ferien... men jeg kom derhen - og vi var ude og løbe i en halv time - dvs. denne gang meget mere struktureret 2 minutters gang og 2 minutters løb og det gjorde vi i en halv time.
Og hold da op, hvor er jeg stolt! Min mor, som jeg jo ikke betragter som gammel - men som jo er 69 år, klarede 2 minutter stort set uden problemer! Det var dæleme flot! Og så da vi havde løbet/gået en ti minutters tid, sagde hun pludselig: "Hvornår var det vi løb sidste gang?" Og så havde hun været ude og løbe turen alene om torsdagen... Skønt, skønt, skønt... og vi fik løbet/gået vores 3,2 km - og min mor fik varmen, men blev først forpustet lige til sidst...

Dejlig måde at starte dagen på!

Susan

I tirsdags var jeg ude og løbe den første tur med min mor - dvs. sådan 1-2 minutters jogging og så gåtur - og hun blev forpustet, men det var dejligt og vores tur tog en halv times tid. Det var så lidt pudsigt, at det rent faktisk var hendes 69 års fødselsdag - og vores mål er så at løbe Alt for Damernes løb til næste år sammen med min datter på 9 - eller det tidspunkt 10 år.
Jeg håber, at jeg kan hjælpe min mor med at bevare gejsten, selvom hun synes, at det er lidt hårdt - så jeg cykler ud til hende før jeg skal på arbejde, men det er faktisk ret hyggeligt...

Her til aften var min datter også med ude og løbe på Kastellet - eller hun havde egentlig besluttet at hun ville gå, men endte med at løbe med min kæreste og fik ganske røde kinder...

En dejlig tur... og jeg glæder mig allerede til vores 3 generationers løb til næste år.

God vind til alle
Susan

Jeg glemmer det aldrig! Jeg var med en af mine tyske bekendte med i en fancy idrætsklub i Berlin, hvor denne her løbetræner stod i spidsen for en mindre gruppe elite-sportsudøvere og så et par motionister - og da han så mig kiggede han ned af mig og sagde så (godt nok på tysk), De kan da ikke løbe på de der korte ben! Og sandt at sige - havde han nok ret. Ret i at jeg er dårlig til at løbe, men nu har jeg så besluttet mig for at bevise, at jeg godt kan blive en bedre løber, selv på mine korte ben! Jeg har pt. tabt mig en 12 kg - er holdt op med ar ryge for en 3 måneder siden (eller er det knap 4?) og dyrker lidt forskellig motion som spinning, boksning og siden starten af juli også løb... og jeg elsker det! Jeg er langsom, men hold op, hvor er det skønt! Og nu er det så jeg gerne vil op i fart, selvom det sgu ikke er helt nemt på mine korte ben...

God vind -
Susan

Mandag d. 7. juli 2008 deltog jeg i mit første motionsløb, Christianshavnermilen. Jeg var så tåbelig at købe tøj på dagen, som jeg løb i uafprøvet og uvasket, men så kunne jeg da lære det! Jeg fik blærer langs ryggen og benene, selvom jeg synes, at jeg så ganske smart ud i mit ny pastelfarvede Peak-tøj...
Ellers gik løbet bedre end forventet - jeg løb desværre ikke hurtigere end forventet, men det var fedt og jeg nød det. Siden da er jeg kommet mere i gang med at løbe, men farten halter stadigvæk. Mit første mål er dog at komme lidt hurtigere i mål til næste Christianshavnermil her til august - og jeg glæder mig!!!
Jeg skal til spinning her om lidt og så regner jeg med en lille løbetur i aften på Kastellet, der er skønt at løbe.

God vind -
Susan