Mandag d. 10. maj 2010

På den igen...

Nedtur... Igen... Og så alligevel lidt optur, dog...

Sagen er, at benet fik "lidt" problemer.

Historien kort: 28km løbet i fin stil - faktisk en helt forrygende tur - skønt vejr, skønne ben, skøn rute, perfekt tid. Ugen efter gode ben, ingen ømhed, ingenting.
Så blev det tid til en 32'er - programmets testtur. Høj moral, tidlig morgemad, pakket og parat. Skøn morgen. 5km - opvarmning - 10km - begynder at føles rigtigt - 15km - nu ruller det - 16km - omhed i vristen - 19km - SMERTE og stop for al videre løb... - AAARRRRRRRRRGGGGGGGGGHHHHHHHHHHHH!!!!!!!!!!!! R.. & nøgler.

4 dage - ingen bedring - jo, det gør ikke ondt i vristen længere - det er flyttet op i skinnebenet/musklen.

Nu - 14 dage efter og en intensiv mirakelkur hos lokal fys. Har gennemført 3.3km luntetur op og ned ad stien. Ingen smerter. Ingen hævelse. Puha.

Desværre har det kostet Lillebælt i lørdags og ambitionerne til Naturmaraton er (foreløbigt) justeret ned til den halve. Så nu kan jeg bruge et halvt år på at gisne om årsagen... :-D

 

Mandag d. 1. marts 2010

Så blev det forår...

siger kalenderen :-) 

Well, 1. marts - og dermed start på programmet.
Træningen til Naturmarathon 2010 begynder tirsdag eftermiddag. Det bliver godt at få målet tilbage igen :-) Tilmeldingen er også på plads - så nu er det vel bare et spørgsmål om, at få nogle km i benene og så lade tiden gå :-)
Target: 4:12:00 på naturmarathon - den kvikke vil se, at det er 6:00min/km - og LØBE op ad Møllebakken. ha ha ...

Så på med de nye sko og afsted...

Tirsdag d. 9. februar 2010

Nye overbevisninger...

Damm! Hvor finder man den endegyldige sandhed? 

Efter et antal besøg hos heksedoktoren er én hermed erklæret "fejlfri" :-) Måske lidt høj svang; men ellers 100% normal/neutral. Så nu står den på nye sko igen...
Well, man prøver og prøver og prøver; men hvem har ret? Hvor skal man henvende sig for at få SVARET? Jeg kunne selvfølgelig også bare tage til samtlige "eksperter" i landet og så tage gennemsnittet :-)

Nå , sk... være med det. Jeg prøver med nye sko og glæder mig til at kunne få min Triumph igen :-)

Tirsdag d. 26. januar 2010

Nyt år - 2010

Så kom det - det nye år, og det har jo faktisk været igang en tid allerede :-) Med kulde, sne og vind...

Det hele står lidt i stampe - havde et forrygende nytårsløb, måtte "kyllinge" ud før Vinter-halv :-(  og savner nu lidt motivation. Men nu kommer lyset langsomt, så nu er det lidt lettere at finde de længere stræk igen :-) 
Jeg har kastet mig ud i et projekt - nu skal jeg s.. kunne bruge et par sko mere end 400km og er i fuld sving hos forskellige "heksedoktorer" *GG* - nu må vi se om det virker.

Ellers hedder det Storebælt Naturmarathon , og så er jeg kommet til at tilmelde mig Berlin Marathon også... Det var en indskydelse ; men en ven overtalte mig :-D og lidt fruen :-) og vil jo også gerne :-) 

Så 1. marts starter årets træning. Wanna Join?

Mandag d. 4. januar 2010

Året 2009 - status

Godt år 2009. :-)

1600km rundet i året - that was nice.
3 par sko "slidt" ned.
Et ukendt antal sokker brugt.

Ét 2km børneløb gennemført med sønnike (stort).
Én 5km stafet (DHL - sjovt).
Tre halvmarathon genneført (Kalundborg Vinter, Carsten P, Kalundborg Jule - goood)
To marathon gennemført (Storebælt Naturmarathon & HC Andersen - even better...)

Summa Summarum - et godt løbeår...

Mål for 2010 - flere løb :-)
Nytårsløb Slagelse, Kalundborg Vinter, Lillebælt Broløb, Storebælt Natur, Carsten P, DHL, Korsørløbet + ???

See U on the road...

Tirsdag d. 15. december 2009

Året ved at være rundet af...

og de små 1500km +lidt :-) Det er jeg godt tilfreds med.
Har endda fundet en skomodel, der har holdt mere end 500 ; men den er så bare udgået!!!

Well, det går jo nok. Har fundet ZEN og kunsten at løbe igen! Har droppet hastigheds/tids-ræset og fokuserer nu kun på puls. Føles godt! 
Næste "projekt" er Kalundborg ½ og så Lillebælt ½'e og Naturmarathon - så må det være det af de lange og så lidt 5-10km rundt omkring :-)

 

 

Mandag d. 5. oktober 2009

HCA - Katastrofe!

Øv, øv, øv og 10000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000 gange øv.

Det lykkedes IKKE at LØBE hele vejen på HCA. Det stinker! Jeg blev ramt af smerter ved de 26-27km og de gjorde at jeg måtte gå lidt on/off - endte i alt med at gå ca. 5km.

Her, en rum tid efter (tid til eftertanke), er jeg kommet til den konklusion, at det har været - overtræning.
Lad det være en lektie til moi-même - det kan ikke forceres.

Ja, ja. Måske det var optimistisk, at kappe 33min af sin 42km på 3md... Men det gik så godt i starten af træningen. Dog skulle nedturen i sommer have sagt mig noget mere :-( 

Well, done is done - og der er ikke så meget at gøre ved det.

Næste projekt (marathon-projekt) hedder nok Storebælt Naturmarathon igen i 2010 - det var jo der, det startede. Så er målet at LØBE hele vejen! Så skidt med tiden (næsten).

 

/A

Tirsdag d. 1. september 2009

Hooah - 1k rundet :-)

Ha, jeg er imponeret over mig selv. 1000km rundet i 2009

Søndag d. 14. juni 2009

42km, 1 vabel og en del erfaringer rigere :-)

Hooah! Det var sgu det! 42,195km i den vestsjællandske natur - landeveje, biveje, strande, skovstier og bakker! Sol, mod- og medvind og lidt regn (lidt).

Konklusion - jeg er for sej ! :-) Lige nu er jeg træt, øm, tilfred og selvtilfreds. Tak til Gitte og ungerne for at bakke mig 110% op, såvel under træning, som under løbet! Man kan da kun få ekstra energi, når man hver 5-10km bliver mødt af konen og de to lækre unger med flag og hurrarråb! TAK FOR DET!

Det var en forrygende tur! De første 10km gennemført med ondt i maven. Ved dælme ikke hvad det kunne komme af? For meget vand, måske? Jeg har ellers forsøgt at spise og drikke efter alle kunstens regler i ugen/dagene/timerne op til. Ville være noget bedre tanket op end sidst jeg løb langt.
Men de første 21km gik efter alle kunstens regler. Kom en smule foran min planlagte tid, ca. 3-4minutter, ikke noget. Stranden ved Knivkær var selt ikke så slem som jeg havde frygtet. Vandet var trukket godt tilbage, og der var gode steder med fast vådt sand. Så no problemo :-) Næsten...
21-26km var gennem Korsør - det er jo altid dejligt at se lidt huse på vejen :-) Stadig ingen problemer. Efter Ceres-standen havde jeg den mest stabile km-tid jeg nogen sinde har løbet med... Over 1-1½km løb jeg helt uden afvigelse! Indtil jeg fandt ud af, at jeg havde fået stoppet uret! :-( ØV! Men hva, det går jo nok. Jeg har jo folk til at holde styr på km'erne.
Så gik det bare stille og roligt over de næste km 30km passeres uden de store sværdslag - lyder sgu meget overskudsagtigt; men det føltes sådan! :-) Fra de 32 frem mod Kobæk og de 37km gik det også godt. Her begyndte jeg at overhale løberne på halvmarathon :-) Vildt! Det havde jeg ikke regnet med. Stykket langs stranden før Kobæk trak lidt tænder ud; men jeg holdt mig på måltiden (og kom på TV :-) ). Men underlaget begyndte at genere mine fødder - det føltes som om strømpen lå foldet på langs under mine fødder... Temmelig generende. Efter de 35km drog jeg ud på ukendt territorium. Har aldrig løbet så langt før! MEN jeg var i NOGET bedre tilstand end på min træningstur. Ingen "mur" endnu ;-) 
Stykket efter Kobæk var en lise - jævnt fast underlag - 500m :-( Så gik det ind af småstier og gennem krat :-( Det var deromkring der det begyndte at knibe "lidt" med kræfterne. Smalle stier og let op ad bakke- det var der ikke sååå meget energi til. .Ved de 39km var der ikke meget tilbage. Måtte desværre gå op ad bakken ved plantagen - sjældent har et vædskedepot været så velkomment.
MEEEEN nu var der såmænd kun 2km igen! Hooah - afsted det gik - på et godt og jævnt fortov - ingen knolde, ingen sten, intet løst sand. Op med farten igen. Men desværre kunne jeg ikke indhente de tabte meter, og på trods af "århundrets" spurt i opløbet, måtte jeg ende 3min og 9sek efter beregnet på 4.33.09 - Lidt øv er det nu - 500m for sent - tabt på de sidste 3km...

Well, summa summarum. Det var fedt! Jeg løb (næsten) hele vejen. Jeg havde ikke nogen "major" kriser. Jeg mødte ikke nogen "mur". Så alt i alt var det SUPER! Og jeg er 100% klar til at gøre det igen... HCA til september? Jeg SKAL finde en FLAD rute!!!

Nu glæder jeg mig til det glas rødvin, der venter foran mig. Jeg glæder mig til at få rugbrød med i madpakken - og ikke pasta :-)

Så tak for denne gang! Vi ses til HCA :-) 

Mandag d. 8. juni 2009

... Last call ...

Hooha!
Så er det næsten tid. Der er ikke mere at gøre nu. På søndag skal det bære - er fuld af selvtillid og gode forhåbninger... Benene føles i orden og psyken er i top :-)

Ugen har været absolut rolig. En fredelig 8km restitution om tirsdagen. No sweat. En 6km med intervaller om torsdagen. Det er rart at opdage, at én faktisk er blevet hurtigere med tiden :-) Holdt under 5min/km gennem 4 1000m int. . Godt tilfreds - sidst jeg prøvede hed den omkring 5:30... jeg må igang med noget hastighed efter "Naturmarathon". Søndag stod den på en hyggelig og god 15km.

Nu hedder den 2x6km i ugens løb og så løbet!!! Vaske lidt løbetøj, checke tapen i skoene, lade diverse elektronik op, spise lidt pasta, skrive kort ud til følgebilen og slappe af.

Tænk at 16 ugers målrettet indsats er ved at være slut! Så mange km løbet. Så mange skridt taget på landevejen. Over 615km - aka mere end 615000 skridt - aka  mere end 2½ døgns uafbrudt løb! Huh, så lyder det pludselig ikke så af så meget...

Til alle jer der løber på søndag - Vi Ses!

Tirsdag d. 2. juni 2009

Uge 14 - kun 2 tilbage!

Så er der gået en uge igen. Det begynder at trække op til at det bliver nu!

En kort uge - en let 10km'er efter de 35 - det kunne mærkes; men faktisk forbavsende lidt... Må vel være et tegn på at formen er ved at være på plads... 5km mere torsdag morgen. Nu egentlig ganske rart at løbe der kl. seks... Men nok ikke noget der bliver en vane. Det der med at det kvikker op og at man har såååå meget energi - DET ER LØGN! :-D
Så skulle der også være tid til en lille pause i træningen -. så 3 dage med paella og tapas var på sin plads! Lækkert...
"Ugen" sluttes af med 15km "lang" tur. Eller ugen, og ugen, det blev først mandag :-) Men turen var god - godt at få hvilet lidt.

Jeg så her til morgen at der ialt 880 tilmeldte! Det er superflot. Der er over 100 tilmeldt marathondistancen - glæder mig. Jeg havde ellers regnet med at det blev et ensomt felt. Nu håber jeg bare at der er andre der satser på de ca. 4½t - men mooon ikke :-) - og if not - so what! Jeg er klar! De hvide sko er blevet udnævnt til "skoene" og jeg overvejer sådan en ærmeløs trøje (singlet?) ?

 

Mandag d. 25. maj 2009

Endnu en uge... længere, hurtigere, højere :-) Uge 13

Uge 13 gået :-) Hermed er det slut med distancetræningen. Den sidste laaange tur er løbet før "dagen". Meget rart, og lidt skræmmende.
Well, kort om ugen.
Tirsdag - 6km restitutionsløb - noget spændt efter søndagens meget lange tur. Men det gik faktisk rigtigt godt, og det var helt rart at få løsnet lidt op i læggene. Højre skinneben gav et par hilsner; men ikke noget at gøre væsen af. Sådan 6km er jo en lise efter en lang tur på 28 :-)
Torsdag - 10km m. 6km tempo (+2½km hjemtur) - tur i sommerhus - med løbesko. Altid rart at se andet landskab; men jeg ender altid med ikke at kunne finde hjem! Og ja, det skete igen - så blev turen lige forlænget med 2½km :-) Det går jo nok. Men ellers godt tempo - ingen problemer med at holde tempo'et.
Søndag !!! 35km ! Hooha! Laaaang tur - ud og bryde nye grænser. Igen.
Forrygende morgen - god morgenmad og god stemning. Vejret var perfekt. Ingen vind (sjældent der hvor jeg bor), ingen sol. Så afsted kl. 09.00 - ud ad de små veje på vej sydpå. God start.
De første 5-10km gik bare som smurt - lidt pussig fornemmelse, at det bare var starten på turen - nærmest en forsvindende lille del. Det hjælper mig altid at se den tilbagelagte distance i % af hele turen. Men når man ikke engang har løbet 30% :-) Men det v ar en god morgen.
De næste 10km gik også roligt og fint - en lille smule foran "pace"'en; men der var også en del ned ad bakke. Hi, vupti har man løbet en halv marathon, bare som træningstur - surealistisk ;-) Men ingen problemer. Gode strømper - de sorte NB - ikke noget med stødzoner og komfortzoner - bare sok!
20-25km stadig god form! 28km - grænsen bliver flyttet igen! Mon det er morgenmaden der gør godt? Ingen tvivl om, at de 3 stykker toastbrød i sidste uge, var ikke "28km-morgenmad" :-) Eller var det prøveløbet der spøgte i sidste uge? Sikkert er det, at de 28km var "komfortable".
Omkring de 30km løb jeg forkert og måtte vende om! Det knækkede kurven. Blev ramt af svær selvmedlidenhed. Fødderne begyndte at gøre ondt. Knæene knagede og læggene pev. Det er også forbandet med de stier, der bliver væk! Ca. 3km løbet "forgæves" - aka. frem og tilbage.
Fra 32 til 33km bølgede det frem og tilbage - og jeg overvejede at droppe det. Niks - det er for hårdt, det er åndsvagt - nej. SLUT! Alt gjorde ondt, jeg tørstede (og havde ikke mere at drikke).
Den 34'e km gik lidt bedre. Der blev jeg kun enig med mig selv om, at jeg løber denne ene marathon og så aldrig mere! Var stadig ved at droppe det...
Den sidste km gik. Løb den ét skridt ad gangen. 900m 800m 700m 650m ... 10m - biip biip - GPS'en meddelte at nu var det slut! 35km løbet i tiden 3t 49m 2s - pace 9:33 tavshed...
Nu var det slut for den tur! Humpede et par hundrede meter og tænkte alverdens ting. Primært ville jeg bare gerne hjem og ligge på gulvet og slappe af; men der var stadig 10km hjem! Hurrar for mobiltelefoner og 100% opbakning fra min søde kone!

Nu er al bekymringen dampet af, og jeg er klar igen! Jeg kan vel nå en marathon mere i løbet af året :-) HCA? Rolig lille ven... Tag nu bare denne første først. Skal nok gå - det er jo kun 7km mere :-) Lidt publikum og løbsstemning - så er den hjemme.
Men jeg har opdaget hvad der sker når man bliver træt. Ikke bare søvnig, ikke bare øm; men træt.  Havde den samme følelse efter Seachallenge - fedt :-D
Nu står det på 5-10-15km ture den sidste tid og så pasta, og mental træning :-)

 

Rettet pr. 27/5-09 - Fandt lige et billede taget efter de 35km :-) Ser da frisk nok ud :-) Det kryds kommer jeg til at gense 14. juni ;-)

 35km...

Onsdag d. 20. maj 2009

12% på den lange :-)

:-D Har lige set deltagerlisten igennem... Over 12% af løberne skal løbe marathon... Der stiller pt. 82 på distancen (ud af 672 total) - det bliver super - jeg er helt fremme i skoene og glæder mig helt vildt!

Bare der er andre end mig, der løber langsomt. Er der fartholdere? Nå; men GPS'en kan jo nok hjælpe med den sag - det har den jo gjort før.

 

 

Mandag d. 18. maj 2009

3/4 igennem - aka. Uge 12

 Hooha! Det var uge 12 og den første laaaaaaaaange tur :-)

Her dagen efter, er det lidt lettere at være positiv. Det var MEGET svært igår kl. 14.45 - da jeg ramte km nr. 26... Men det gik - og det gik til "tiden" - eller rettere jeg løb præcis på den planlagte pace - 6.30 min/km - det meste af turen foregik i medvind eller læ - kun de sidste 5km var i modvind. Avs der var selvmedlidenheden STOR - og mon ikke et lille "aldrig mere" sneg sig ind i tankerne?  jeg må da nok indse at det er ved de 23-25km det begynder at ændre karakter. Det er der forskellen lå. De første 21 var "a walk in the park". Måske ikke helt; men sammenlignet med de sidste 7km, var de. Trætheden var ved at være lidt anderledes - det var nye smerter. Jeg har f.eks. aldrig haft ondt under fødderne før. Men jeg glæder mig meget over, at der ikke dukkede nye vabler op :-) Jeg har måttet tape mine sko i hælen. Hælkappen har slidt hul i polstringen; men tapen fungerer fint! Selv om jeg er lidt uforståernde over at de allerede er slidt igennem - de har kun bevæget sig 300km. 

Men nu er det væk - alle negative vibrationer er manet i jorden, og jeg fokuserer på næste tur - en 6km rest. tur (HA!). Jeg glæder mig til at prøve kræfter med søndagens 35km ! Ved ikke helt om jeg skal blive kørt ud og løbe hjem, eller om jeg skal løbe rundt ? Der er noget i begge dele - og så skal jeg jo også kunne finde vej :-D Jeg er sgu ved at komme langt væk hjemmefra... 

Sidste søndags rekordløb sad stadig lidt i benene. Særligt torsdagens tempoløb var en prøvelse... Men nu har jeg en rolig uge, søndagens distance gik roligt og jeg er tilbage i "systemet" igen. Føles godt. Kan jeg 28km, så kan jeg også 35km og kan jeg 35km kan jeg også 42km ! :-)

Er jeg ved at være der? Det tror jeg nok. Tøjet er på plads. Skal lige teste et sidste par sokker i denne uge ellers er alt på plads. Jeg skal nok til at tænke på kostplanen :-)

Well, cant talk now - must run :-)

 

 

 

 

Mandag d. 11. maj 2009

Damn good sunday!

Ny PR på den halve distance  

Uge 11 er slut - og hvilken uge :-) - Åhh, nej. Ikke nu igen; men jo - nu igen. Det er 112% optur for tiden...

Ugen begyndte med en rolig 10km tur med de påtvungne 7 min/km - puh-aa. Selv om det var lettere at holde den nede efter søndagens længere tur. De kloge siger jo at det skal til, så ... Nah, det er nok ikke helt tosset at tage den lidt med ro. Det giver i hvert fald kræfterne tilbage, så ugens 2 tur kan gennemføres i god form

En rask tempotur - 2km opvarmning ca. 6:10 - så 5km i god fart 5:31 (liidt for hurtigt jvf. den skrevne plan; men...) og så 3km til slut i de 6:10 igen - det var en god tur. og vigtigst af alt, tempoet blev opretholdt alle 5km ! Det er i min bog vigtigere end hastigheden selv - at holde farten eller øge den.

Søndag stod den på sidste del af "ruten" - fra Ceres i Korsør til torvet i Skælskør - og lidt til - samtidig stod den på ny længste tur  på 24km!  Der var mødt talstærkt op på engen ved Ceres. Grupperne fordelt, fartholdere fundet og afsted det gik. Min GPS var godt nok ikke heeelt enig med fartholderens ... Men skidt med ham, jeg sætter min egen pace. Der er ikke nogen grund til at brænde ud efter 10km fordi man VIL følge med (5:45) - så jeg satte 6:00 som mål og luntede afsted.
Damn flot tur!!! Sol, let med-vind godt humør, rare "medløbere" - alt i alt årets løbetur!!! De første 13-14km gik lige efter bogen.

Mit Compeed-plaster drejede godt nok om på siden af foden efter 5km men det passede sig selv der og generede ikke nogen :-) Vablen gjorde heller ikke det store væsen af sig. Jeg har fundet synderen - der er hul i indtrækket på hælen  Det er bare ikke OK - under 300km i skoene og de er slidt igennem!

Well, efter Kobæk var der lidt tvivl om ruten; men vi fandt den vist :-) og endte da på torvet i Skælskør. Præcis på torvet ramte jeg de 21,1km i 2:06:02 som samtidig var ny PR på halvmarathon-distancen ( det var 3. gang jeg ramte nåede den).

Fik et lift hjemad og løb liiige de sidste 3km hjemme i skoven - avs de var ømme, stængerne! Men 24km på kontoen og endnu en uge genneført!

Søndag d. 3. maj 2009

Uge 10 er lukket :-)

 Ha - jeg er på toppen :-)

Uge 10 er lukket og slukket med en lang tur på 19km fra Skoven og hjem over feddet og stranden - også kendt som en del af ruten - bare bagfra. Den der strand er øvs. Ligger bare der og ødelægger rytmen, trækker i skoene og giver sand i sokkerne :-( Den er i vejen. Kunne man måske snige sig ud en nat i den nærmeste fremtid og hælde et par ton beton ud op den? Well, det er jo en naturmarathon - så OK, så...

Det næste projekt SKAL være på flad vej... Kalundborg gik OP og ned, Storebælt er på "strand" - tror jeg nupper en tur på landevejen tirsdag.

Der er ikke så mane uger tilbage endnu. Jeg skal til at have testet tøj. Havde nye shorts på idag. De er fine. Har også droppet min sorte t-shirt og fundet den røde frem - den giver f.eks. IKKE ømme brystvorter :-) Den der sorte ting, er noget hø. Den suger også vand som bare fa......! Nææ, må man så be' om en reklame t-shirt :-) Skoene har snart rundet de 250km + de "hvide" så det er næsten 350km. og der er KUN 6 uger tilbage. Er jeg snart klar? Det vil næste uges 24k tur nok sige lidt mere om ... Men de 19 i dag var en "svir" :-) 

I torsdags var der tempotræning på tapetet. Superform! 3km opvarmning, 6km tempo og 3km afjog. Tangerede min absolut hurtigste km-tid.  Man kan sige meget om tempotræning; men det giver resultater - særligt for os i "dårlig" form :-) Instant-results. Skal eksperimentere lidt med de kortere distancer og intervaller i læbet af sommeren. 

Søndag d. 26. april 2009

Ender med at savne det :-)

Så gik uge 9 :-) En mellem-agtig uge. Det var en restitutionsuge med 3 små ture på hver 11km i langturs-tempo. 

For første gang tvivlede jeg på målet :-( ........ meeen, så kon den igen efter 10km - starter turen virkelig først ved de 10km ? Forrygende. 
Smerterne er væk - skønt. Der har ikke være noget som helst hele ugen . Det er også slut med vabler på hælene. Om det så er ny snøre-teknik, eller bare at skoene er løbet til, det ved jeg ikke; men rart er det :-) 
Solen er begyndt at varme - har fået lidt sol på de blege asparges :-D 
Jeg er begyndt, at overveje om der skal special-kost til - energidrik, gels etc. ? Er jo egentlig af den holdning, at alt kan klares på varieret kost og godt dansk postevand; men det ER jo en LANG tur? Ved snart ikke helt?!=!?!? Der er også det der med brystvorter etc. ? Jeg havde ingen probemer på den halve, men det var dælme også noget kortere...
Mmmm, den må jeg lige tygge på... Men skal nok til at have lidt vand med på de lange ture...

 

Har opdaget podrunner.com - forrygende - hvis man altså kan holde til timers mix i den elektroniske ende - det virker 110% for mig. Helt stabil kadance. Love It

Mandag d. 20. april 2009

Halvvejs :-)

Så gik der lige en uge til - uge 8 er gennemført, og jeg føler mig SÅ godt tilpas ;-) 

Jeg er nået halvvejs gennem programmet og nu er anklerne holdt op med at gøre ondt, nu er det kun de "sædvanlige" løbesmerter/ømheder, der er der; men det er ingenting og de forsvinder med tiden.

Det var en god uge, selv om sidste uges testløb på ruten, det ødelagde min rytme, og lavede lidt rod i dagene. Men jeg fik kørt det tilbage på sporet.

Onsdag - en lille rooolig tur på 9k, det er svært at holde farten nede. Men det vigtigste er vel at tage den så meget med ro, at det føles let. Der er bare ikke meget forskel på mine lange ture og mine restitutionsture. 
Fredag en forrygende 10k, med 5k tempo indlagt. Løb 5:48 inkl. opvarmning og afløb - det var trods alt kun de 5k jeg gav den gas under. Not Bad :-)
Søndag - sæsonens bedste tur - langtur på 17k over landet og langs bæltet - sol, ro, hav, skov, bier, heste, aaaaaahhh - ren meditation - livet begynder efter de 10k :-)

Så summa summarum - en god uge - rigtig god. Moral 100 - Smerter 1 - Form 8 - damm, jeg glædermig til at det bliver 14. juni...

Tirsdag d. 14. april 2009

Uge 7 & anden del :-)

Så gik uge 7 dælme. Det er super det hele :-) Det er altid med fornyet energi, jeg sætter ud efter en rest. uge. Havde en helt utrolig tempotur torsdag. Tog 5km i fint tempo. Mit løbeindex rasler ned, så det jeg gør må være rigtigt :-)

Og bedst af det hele - nul smerter. Det ser ud til at jeg er kommet mig over en skade - ved ikke helt hvad det er for en skade; men mon ikke det var manglende restitution efter Kalundborg? Lad det være dig en huskekage - skvadderhoved...

Var til testløb på den midterste del af sommerens marathonrute 2. påskedag. Det var en fin og flad rute... MEN undervurder ikke stykket på stranden. Det skal jeg huske at tage med i betragtning, ellers vil det nok kunne knække mig. Måske man bare skulle bide i det sure æble, og gå forbi... HELL NO! Der SKAL løbes hele vejen; men jeg må acceptere at det tager den tid det tager. For hulen min ellers forrygende rytme blev brudt. Men stykket fra Svenstrup og gennem Korsør er forrygende. Skøn sti gennem Byparken :-)

Så status er : Moral 10 Motivation 10 Smerter 2 Form 7-8 (Skala 0-10)

Søndag d. 5. april 2009

Hæ Hæ - nok én :-)

 Hej-Hop, 

Ugerne går, det er super. Nu er uge 6 også afsluttet i fornem stil. Fik en god slat point på konto'en i denne uge, og fik barberet 3 pt. af mit index. Torsdags tempotur var super. Vejret var nådigt og vejen god. 8km tur i alt, med 5km i tempo :-) nice.

Ugen sluttet af med en 14km :-) Troede godt nok, at der var testløb på noget af ruten idag; men det var åbenbart først i næste uge... Helt sikker på at den er blevet flyttet........ ???

Well. En god uge. Håbet er grønt og humøret højt.